WWF: Hvornår kommer Grønland ind i klimakampen?

Den 22. april samles statschefer og ministre fra hele verden i FN’s hovedkvarter i New York for at underskrive COP21-aftalen.

Læs: Løkke melder afbud til klimaceremoni i FN

Men vi mangler at få svar på, om Grønland fortsat vil stå uden for den globale klimaaftale eller vil påtage sig et ansvar sammen med resten af verdens nationer, understreger Verdensnaturfonden WWF.

Grønland i selv
Torsdag havde 195 lande indsendt nationale klimaplaner til FN. Det er faktisk kun få lande som Nordkorea, Syrien og Libyen, der ikke har – og så altså Grønland, pointerer WWF.

Op til Grønland
Selvom Kongeriget Danmark allerede har nikket ja til aftalen, er det helt op til Grønland selv, om man vil forpligte sig til at bidrage til rigets samlede CO2-reduktion.

Realistiske klimamål
Fra Naalakkersuisut har det lydt, at en tilslutning til COP21-aftalen vil forhindre fremtidig industriel udvikling. Men sådan behøver det ikke at hænge sammen, forklarer klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden, John Nordbo, i en pressemeddelelse.

- Grønland har fuldt ud lov til at byde ind med de klimamål, man synes er rimelige og realistiske. Og noget er bedre end ingenting. Vi har forståelse for Naalakkersuisuts skuffelse over, at oprindelige folks rettigheder ikke kom med i aftaleteksten, og for ønsket om et 'fælles, men differentieret ansvar'. Men der er intet i COP21-aftalen, der står i vejen for, at Grønland selv formulerer en ambition på klimaets vegne, pointerer han.

Lavthængende frugter
Verdensnaturfonden peger selv på, at der er en række oplagte muligheder, som Grønland kan benytte sig af:

• Udbyg vandkraft. Vandkraft udgør ifølge WWF stadig kun 17 procent af Grønlands samlede energiforbrug. Energiproduktionen på alle mindre bosteder er stadig baseret på fossile kilder.
• Sæt mål for, hvor stor en andel af vedvarende energi, der skal indgå i storskalaprojekter og råstofprojekter.
• Sørg for bedre isolering af bygninger. En stor del af de grønlandske boliger er i dårlig stand og bliver i stort omfang opvarmet af fossile brændstoffer. Der bør være større fokus på renovering og energioptimering af boligerne. Desuden bliver nybyggeriet reguleret af et bygnings-reglement fra 2006, der stiller meget forældede krav til isolering og energiforbrug.
• Få flere solceller. Der er allerede gode erfaringer med solvarme og solceller, som umiddelbart kan udbygges, men som indtil videre ikke er blevet prioriteret.

Læs: Spiddet isbjørn skal minde Christiansborg om klimakrisen

Kan være stolt
- Grønland kan sagtens være stolt af sin grønne indsats. Landet har reduceret sin udledning af drivhusgasser med 8,6 procent i perioden 1990 til 2013 – især fordi vandkraft udgør en voksende andel af energiforbruget. Det kan andre lande godt lære af, og Grønland bør gøre en indsats for at udbrede sine erfaringer til andre dele af Arktis. Men der er stadig potentiale for en meget større CO2-reduktion, påpeger John Nordbo.

Det haster
Og det haster, mener Verdensnaturfonden. Klimaet slår i disse år den ene foruroligende rekord efter den anden, og ingen steder mærkes det så tydeligt som i Arktis, advarer WWF og peger på de seneste vejrdata fra DMI.

Læs: Ny varmerekord målt i april

- Her i Grønland sidder vi på første parket til klimaforandringerne, og for mange har det en stor indflydelse på hverdagen. Derfor er det kun naturligt, at Grønland også tager ansvar. Den stadig faldende pris på opbevaring af elektricitet og fremstilling af vedvarende energi kan forhåbentlig tjene som ekstra motivation for mere grøn omstilling, siger WWFs medarbejder i Grønland, Kaare Winther Hansen.

Læs: Indlandsisen smelter rekordtidligt