paris-aftale

Løkke melder afbud til klimaceremoni i FN

Statsministeren kommer ikke til underskrivelsen af klimaaftalen fra Paris. Dårligt signal fra Danmark, mener græsrødder, som kritiserer regeringens klimakurs

Statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glimrer ved sit fravær, når et stort antal stats- og regeringschefer 22. april i New York underskriver klimaaftalen fra Paris.

Jublen ville ellers ingen ende tage, da det 12. december på klimatopmødet COP21 lykkedes ministre fra hele verden at enes om en tekst, der kaldes historisk og banebrydende - selv om den langtfra lever op til målet om at begrænse den globale opvarmning til højst to grader celsius.

130 lande deltager i den ceremoni, som FN-generalsekretær, Ban Ki-moon, inviterer til 22. april, og over 60 sender stats- og regeringschefer. Men ingen af de nordiske lande møder op med deres statsminister. Fra Danmark deltager i stedet klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Ritzau har spurgt om årsagen til Lars Løkkes fravær i New York.

Statsministeriet svarer: "Statsministeren deltog ved COP21 i Paris, hvor klimaaftalen blev indgået. Ved den formelle underskrivelsesceremoni i New York bliver Danmark repræsenteret af energi-, forsynings- og klimaministeren".

Men Løkkes afbud er et stærkt uheldigt signal, mener John Nordbo, klimachef i WWF Verdensnaturfonden.

- Ban Ki-moon forsøger at sikre, at underskriftsceremonien får den største deltagelse nogensinde, og Danmark bør gøre alt, hvad vi kan, for at støtte op om den globale klimaindsats. Det gør vi ved at sende statsministeren, fordi det er signal om, at det tages alvorligt på højeste niveau. Det er måske bare ikke tilfældet i Danmark, siger John Nordbo.

I Folketinget afviste Lilleholt onsdag at støtte et skærpet klimamål i EU for 2030, som blandt andre Tyskland, Sverige, Østrig, Belgien og Portugal opfordrer til.

De vil diskutere mere ambitiøse klimamål allerede nu - netop fordi det står klart, at de afgivne CO2-løfter i Paris ikke er i nærheden af at kunne sikre en global temperaturstigning på maksimalt to grader, og om muligt 1,5 grader fra førindustrielt niveau. Den ene grad er nemlig allerede "opbrugt".

Danmark vil tidligst i 2018 diskutere, om EU skal gå videre i 2030 og øge målsætningen til over 40 procents CO2-reduktion, sagde Lilleholt på samrådet.

Det fremkalder kritik fra oppositionen.

- Det afspejler en fortvivlende ligegyldighed, som sætter EU's og Danmarks internationale renommé over styr, siger Enhedslistens klimaordfører, Maria Reumert Gjerding, til Information.

Også rådgiver Jens Mattias Clausen fra Greenpeace er skuffet over regeringens klimakurs.

- Danmark gemmer sig bag alle de fodslæbende EU-lande, og regeringen synes tydeligvis ikke, vi skal gøre mere, selv om vi er meget langt fra, hvor vi skal være. Så det er oplagt, at man også nedprioriterer tilstedeværelsen i New York, siger han.

Regeringens modstand skyldes, at den vil undgå skærpede klimamål, så landbruget skal gøre mere ved CO2-udslippet, tilføjer Jens Mattias Clausen.

Lars Chr. Lilleholt understreger i en mail, at EU's bidrag til Paris-aftalen fortsat er et af de mest ambitiøse.

- EU er kun et foregangseksempel, hvis vi leverer, hvad vi har lovet. Derfor skal vi fokusere på at få lovgivningen for EU's reduktionsindsats på plads, tilføjer ministeren.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS