global opvarmning

Indlandsisen smelter rekordtidligt

Indlandsisen begynder at smelte tidligere på året end normalt. Afsmeltningen begyndte allerede i denne uge. Og det er ny rekord

Det var efter årstiden også lunt på forskningsstationen Summit på Indlandsisen
Offentliggjort

Mandag den 11. april blev en usædvanlig varm dag i Grønland med rekordhøje temperaturer flere steder.

Læs: Ny varmerekord målt i april

Og den varme dag satte desuden skub i afsmeltningen af Indlandsisen, oplyser Polarportalen.dk.

12 procent
Ud fra vejrmodeller ved DMI, oplevede knap 12 procent af Indlandsisens overflade afsmeltning på mere end en millimeter om mandagen efter en tidlig begyndelse på afsmeltningen dagen forinden.

Fra maj til april
Og et billede på udviklingen er, at den tidligere top tre over tidlige datoer, hvor mere end 10 procent af Indlandsisen oplevede afsmeltning, lå alle i maj (5. maj 2010, 8. maj 1990 og 8. maj 2006).

Tæt på rekord
På samme måde sås langs Grønlands kyst, hvor DMI har målinger tilbage fra1873, temperaturer, der var tæt på at sætte april-rekorder.

Kangerlussuaq målte en maksimumtemperatur på 17,8 grader. Og DMI-stationen ved Summit inde midt på isen satte ny varmerekord for april på -6,6 grader.

Læs: Global opvarmning betyder godt nyt for fiskerne

Powered by Labrador CMS