Valganalyse: KNR forplumrer valgkampen
KNR er på uforståeligt vildspor. Uforståeligt, at den offentligt finansierede mediestation bringer en vælgerundersøgelse, der ikke opfylder en forventelig standard.
Af Christian Schultz-Lorentzen, ansvarshavende chefredaktør og politisk kommentator
Vælgerundersøgelser er godt nyhedsstof. Medier elsker dem. De tiltrækker mange læsere. Den moderne tids krystalkugle. Men vælgerundersøgelser skal udføres til punkt og prikke. Det er tidskrævende og dyrt. I lighed med journalistik kan der ikke skæres hjørner af. Vælgerundersøgelser skal leve op til minimumkravene. I modsat fald er der tale om potentiel vildledning af vælgerne.
At der foregår fake news og forsøg på påvirkning af valget på de populære, sociale medier som facebook, kan ingen forhindre. Facebook er ikke pålagt et redigeringsansvar. Her hersker wild west med horder af håbløse påstande. Fake news.
Men at et offentligt finansieret medie som KNR bringer en alt andet end retvisende meningsmåling, er stærkt betænkeligt og svært at finde ord for. Ifølge Najaaraq Demant-Poort, forsker ved Ilisimatusarfik, har meningsmålingen nemlig slet ikke den tilstrækkelige kvalitet, man må forvente. Det fremgik af en artikel her på Sermitsiaq.AG forleden. Siden har andre forskere meldt sig i kritiker-koret. Senest Rasmus Leander Nielsen.
Meningsmålinger rummer et styrende element. De præger, hvordan vælgerne vurderer den politiske situation som her forud for Folketingsvalget. Dermed får målingen indflydelse på, hvordan der stemmes. KNR har benyttet det færørsk-ejede Aperaa.gl, der ifølge Demant-Poort ikke har spurgt tilstrækkeligt med tilfældigt udvalgte, er behæftet med for høj statistisk usikkerhed og ikke varedeklareres korrekt.
Ikke godt nok
Læserne af den stort opsatte meningsmålings-artikel var eksempelvis uden information om, at det kun er folk, der selv har tilmeldt sig Aperaa, der kan stemme. Det er der mildt sagt ikke meget tilfældighed over. Men skal altså være tilmeldt på forhånd hos Aperaa.gl for at deltage i meningsmålingen!
Vi skal ikke gisne om, hvorfor KNR har valgt at indgå et samarbejde med Aperaa.gl. Mediehuset Sermitsiaq.AG er tidligere blevet tilbudt meningsmålinger af virksomheden. Det har vi afvist. De er simpelthen ikke valide nok. Men de er billige. Meget billigere end dem, man tidligere har kunne købe i Grønland. Særligt beskæmmende er det, at netop mediestationer benytter meningsmålinger, der ikke er tip-top.
Medierne skal på borgernes vegne være bolværket mod de sociale mediers overflod af misvisende oplysninger. Ja, medier som Facebook læner sig efterhånden op ad at kunne karakteriseres som kritisk infrastruktur. De kan bruges til meget godt. Men også det modsatte, eksempelvis med påvirkningsvirksomhed.
De etablerede medier skal være garantien for lødighed. Det kan vi aldrig gå på kompromis med. Ja, vi kan alle blive bedre i vores journalistik. Men vores troværdighed må aldrig sættes i spil for at score billige point. Man må i den grad håbe, at KNR ikke gentager sin tanketorsk. En fejlvurdering, de kandiderer til årets bommert.
"Trolde" blander sig i valget
Vi har kun få dage til folketingsvalget, og vi må håbe, at den kritik, der er rejst, får vælgerne til at tage KNR’s stort opsatte meningsmåling med et gran salt. I forvejen er det i øvrigt i det hele taget klogt at holde øje med, hvad der sker i valgkampen. Vi lever i urolige tider med hacking-angreb og oprustning overalt i Arktis. Grønland er i sigtekornet.
Mediehuset Sermitsiaq.AG har modtaget mails, der tydeligvis kommer fra troldefabrikker. Det vil sige fremmede magter, der forsøger at bruge folketingsvalget til at så splid mellem Danmark og Grønland ved at påvirke den almene meningsdannelse i befolkningen.
Formålet vil typisk være at skabe sympati for det udfald, som bedst understøtter den fremmede stats sikkerheds- eller udenrigspolitiske målsætninger. Den kan foregå ved at sprede desinformation via medier, herunder miskrediterer personer på de sociale medier. En ting er, hvad vi påføres af problemer udefra. Men at KNR selv skaber problemer i vigtige demokratiske processer som et folketingsvalg, lå ærligt talt ikke lige i kortene.