Folketingsvalg: Hård kritik af KNR-meningsmåling

Vælgerundersøgelse skal læses med så store forbehold, at værdien er stærk tvivlsom, mener adjunkt ved Ilisimatusarfik.

KNR
Meningsmålinger kan være styrende for mange vælgeres opfattelse af den aktuelle situation forud for et valg og dermed præge stemmeafgivningen. Arkivfoto.

Den meningsmåling som KNR bringer torsdag er langt fra kvalitativt i orden. Undersøgelsen opfylder ikke kravene til en alsidig deltagelse af respondenter.

Det mener Najaaraq Demant-Poort, som er adjunkt og ph.d. studerende ved Ilisimatusarfik.

- Det bunder i manglende tilfældighed i udvælgelsen af respondenter og antallet af besvarelser, siger hun og uddyber:

- Det ene metodeproblem er, at det ikke er tilfældigt udvalgte respondenter. Det andet problem er, at undersøgelsen er for lille og at den statistiske usikkerhed er for stor. Større end man ville acceptere i forskningsmæssig sammenhæng.

Aperaa.gl skriver på sin hjemmeside, at virksomheden benytter en digital platform til hurtige og repræsentative meningsmålinger. Undersøgelserne bliver lavet med et svarpanel, som alle kan tilmelde sig.

Kan være styrende for vælgernes opfattelse

Ved normale meningsmålinger kontaktes helt tilfældige respondenter og så vægtes svarerne derefter ud fra alder, køn og geografi for at få et repræsentativt udsnit af befolkningen. Det sker for at give et så retvisende resultat som muligt.

Meningsmålinger kan være styrende for mange vælgeres opfattelse af den aktuelle situation forud for et valg og dermed præge stemmeafgivningen.

- Det er ikke tilfældigt udvalgte respondenter, når det kun er folk, der selv har fundet Aperaa og aktivt tilmeldt sig panelet, som indgår i undersøgelsen siger Najaaraq Demant-Poort.

Allan Dalgaard, som er manden bag Aperaa.gl mener ikke, der er et problem med hans undersøgelse.

- KNR har jo oplyst metoden og den statiske usikkerhed, og så er det op til læseren at vurdere, hvor stor vægt, de vil lægge på den.

Nævner ikke det er panelbesvarelser

KNR nævner dog ikke med et ord, at der er tale om en panelundersøgelse. Der står blot, at målingen bygger på svar fra 578 respondenter, som udgør et repræsentativt udsnit af den grønlandske befolkning.

Den forklaring holder ikke.

- Man kan på ingen måde være sikker på, at det er repræsentativt ud fra den metode, der er brugt, fastslår Naajaraq Demant-Poort

Hun understreger, at det reelle tal for de svar, der er brugt til at vise fordelingen mellem partier, reelt er endnu lavere:

- Ud af de 578 der har svaret har 27 procent ikke besluttet sig. Så er det kun 421 respondenter, der indgår i det tal, de laver procentfordelinger på partier og mandater med.

Nogle af partierne skulle ifølge meningsmålingen få mellem 1,6 og 11 procent af stemmere, mens fordelingen af stemmer til kandidaterne går helt ned til 1 procent af de stemmer, der ifølge undersøgelsen skulle lande på deres parti.

- Med en statistiske usikkerhed på +-4,7 procentpoint, så er der et spænd på 9.4 som fuldstændigt sluger de resultater, de fremlægger som valide resultater. Det kan man reelt ikke vide ud fra de tal der er, påpeger hun.

Hun mener derfor, læseren bør være opmærksom på, at der er meget stor usikkerhed i de tal man får.

Kan man bruge meningsmålingen til noget?

- Ikke det helt store, lyder svaret.

Statistik er som religion

Allan Dalsgaard anerkender ikke præmissen om, at målingen ikke er repræsentativt.

- Det er en anerkendt metode at bruge panel til at lave meningsmålinger og systemet udvælger repræsentativt udsnit af befolkningen (fra panelet, red.). Statistik er som religion. Det kommer an på, hvad du tror på og, hvilke metoder du arbejder med, mener han.

Najaaraq Demant-Poort afviser, sammenligningen med tro og religion.

- Der er nogle helt simple grundlæggende standarder og regneregler, der skal overholdes, før man kan sige, at den stikprøve man analyserer er repræsentativ for den befolkning man undersøger. Stikprøven bør være tilfældigt udvalgt blandt den stemmeberettigede del af befolkningen og jo flere tilfældigt udvalgte respondenter der er – jo mindre er usikkerheden.

Sermitsiaq.AG arbejder på at få en kommentar fra KNR.

Powered by Labrador CMS