KNR om kritik af måling: Vi skulle have kaldt det en panelundersøgelse
KNR´s Nyhedschef Alice Sørensen erkender, der kunne være oplyst bedre om meningsmålingen, som KNR har skrevet om den forgangne uge efter kritik af målingen og metoden fra flere sider.
- I sidste ende handler det om, at vi burde have skrevet, at det var en panelundersøgelse og ikke en meningsmåling. Det konkluderer nyhedschef hos KNR Alice Sørensen i sit svar til Sermitsiaq.AG.
KNR har bragt flere artikler om, hvilken vej valget ser ud til at gå, baseret på en panelundersøgelse udført af den færøske virksomhed Aperaa.gl.
Men flere forskere mener, det er problematisk at bruge en panelundersøgelse i den størrelsesorden, som meningsmåling under en valgkamp.
- Det vi ikke har gjort præcist nok fra starten af er, at det en panelundersøgelse, lavet blandt nogle faste paneldeltagere, som Aperaa har, siger Alice Sørensen.
Kalder det fortsat en meningsmåling
Erkendelsen af, at det burde fremgå tydeligt i artiklen at undersøgelsen er lavet blandt personer, som selv har tilmeldt sig til et svarpanel hos Aperaa, har ikke fået KNR til at ændre navnet i den næste artikel fredag. Endnu engang fremgår det i overskriften, at der er tale om en meningsmåling.
Alice Sørensen understreger, at der i artiklerne er oplyst, hvor mange der har svaret og hvor stor en statistisk usikkerhed, der er i undersøgelsen, og at det giver læserne mulighed for at læse den med forbehold, hun mener ikke det skulle afholde mediet fra at bruge den.
- Man kunne godt have sagt, det var for stor statistisk usikkerhed til at bruge den journalistisk, men vi har vurderet, at vi gerne ville bruge den.
Forsker Najaaraq Demant-Poort siger, at der er for få besvarelser til at den burde bruges som en valid meningsmåling. Nyhedschefen erkender også, at tallet for besvarelser plejer at være højere.
- Historisk set har vi ved tidligere meningsmålinger fra HS-analyse været tale om det gyldne tal på 700 besvarelser for at en meningsmåling er valid i Grønland.
Panelundersøgelser er ikke repræsentative
I den omtalte undersøgelse har 578 personer svaret. Forskere Najaaraq Demant-Poort mener ikke, den kan være repræsentativ for befolkningen, fordi det kun er dem i panelet, der har svaret. Hun påpeger samtidig, at det reelt kun er 421 borgere, der har sagt, hvor de vil sætte deres kryds, da 27 procent ikke havde besluttet sig, da de svarede.
I forhold til om KNR har en bestemt standard for, hvad der skal til for at bruge en undersøgelse, henviser nyhedschefen til direktøren.
Nyhedschefen selv mener, det er okay at bruge denne undersøgelse til journalistiske historier på trods af den statiske usikkerhed og den manglende repræsentative fordeling af respondenter.
- Vi fortæller læserne, hvordan tingene er blevet gjort, så ja det er okay. Menn hvis du spørger, om der er noget, vi kan gøre bedre så ja. Alting kan gøres bedre, men vi har gjort det her ud fra, hvad vi har set og vurderet og, fordi det var den mulighed, der var for at give et øjebliksbillede på, hvordan resultatet af valget kan se ud, siger Alice Sørensen.