Uranhøring præget af splittelse i grønlandsk politik

Hvorfor har vi dog ikke selv holdt sådan en høring derhjemme?

Det spørgsmål var der flere deltagere og iagttagere af dagens uranhøring i Folketinget, som stillede hinanden bagefter.

Se video: IA indkalder til uranhøring

Til den offentlige høring afholdt af Grønlandsudvalget var der inviteret en del eksperter i forskellige aspekter af uranudvinding og andre parter.

Kritiske indlag
Flere af eksperterne og parterne forholdt sig ganske kritisk til Kvanefjeldsprojektet.

Mineplanen som ellers indtil videre er sendt lovgivningsmæssigt godt på vej af både Inatsisartut, Naalakkersuisut og regeringen i København.

Læs: Aaja Chemnitz Larsen står bag høring om uran

Høringen sker på initiativ af Inuit Ataqatigiits Aaja Chemnitz Larsen, som lagde ud med at forklare, at hun mener, Venstre-regeringen i deres samarbejde med Naalakkersuisut glemmer lokalbefolkningen og naturen i Narsaq, som hun er bange for vil lide under oprettelsen af en mine.

- Det handler om mennesker, der skal bo op af en åben mine.

Grønlandsk uran ikke signifikant
- Jeg synes denne høring starter med at handle for meget om systemer og tekniske detaljer i stedet for menneskerne, lød oppositionspolitikerens indledende ord.

Læs: Planlægger uran-demonstrationer otte steder i landet

Derefter fulgte et spørgsmål fra Demokraternes Michael Rosing, som gerne ville vide fra de fremmødte eksperter, hvor meget den grønlandske uraneksport i fremtiden kan komme til at fylde på verdensmarkedet.

Hertil svarede ph.d.-studerende fra Syddansk Universitet Jon Rahbæk Klemmensen, at den sandsynligvis vil fylde ret lidt på grund af andre store aktører på markedet som for eksempel Kasakhstan og Kina.

Siumut-tvivl
Den unge Ineqi Kielsen (S) ytrede uventet en tvivl overfor den nuværende og kommende lovgivning på uranområdet.

Ineqi ønskede svar på, om foråret nye love for uraneksport vil påvirke paragraffer i den grønlandske råstoflov.

- Er det korrekt, at den danske magt skal bestemme over grønlandske anliggender, sagde Siumut-politikeren, som hurtigt tilføjede, at han godt kan forstå, at der er udenrigspolitiske elementer i uraneksporten og dermed at Danmark har noget at skulle have sagt.

Læs: Naalakkersuisut: Grønlandsk uran skal ikke bruges i bomber

Ineqi Kielsen høstede ros fra Aaja Chemnitz Larsen, da han netop rører ved den skepsis som oppositionspartiet har omkring de nye lovforslag i forhold til Grønlandsk selvstyre.

'Mangler stadig debat'
Under den tre timer lange uranhøring blev der kastet livlige fagter på tværs af lokalet blandt andet fra departementschef Søren Hald Møller og fra Naalakkersuisut-formand, Kim Kielsen (S).

Men hvorfor er det egentlig stadig så kontroversielt det med uranudvindingen, spurgte ordstyrer Martin Breum med henvisning til nultolerancen, som blev ophævet af et flertal i Inatsisartut i oktober 2013.

- Der har jo været rig mulighed for at diskutere dette emne i årevis?

Læs: Ikke ligetil at sætte pris på folkeafstemning

Til det svarede IA's Aaja Chemnitz Larsen, at hun ikke mener, emnet har været debatteret nok.

Et kritikpunkt fra Inuit Ataqatigiit har været, at man mener Naalakkersuisut sammen med regeringen bryder demokratiets spilleregler ved at arbejde videre på lovgivning om eksport af uran, før Inatsisartut har diskuteret det yderligere.

Høringer til foråret
Til det svarede Grønlandsudvalgets formand, Marcus Knuth (V):

- Vi har i den danske regering netop lavet en aftale med den grønlandske regering om, at vi skulle følge den procedure i dette tilfælde.

Læs: Kovending: Steen Lynge trækker uran-forslag tilbage

- Denne høring her handler ikke så meget om den lovgivningsmæssige proces, men til april kommer lovforslagene, og de vil komme i høring nogenlunde samtidig i Grønland og Danmark, så der skulle være mulighed for at komme med indsigelser, lød det fra Venstre-politikeren.

Uranhøringen bød i dag på et bredt fremmøde af eksperter og parter.

Debat rig på kritik
Med i panelet var også Marianne Paviasen fra foreningen Urani Naamik. Hun præsenterede mange kritiske punkter omkring Kvanefjeldsminen og fik meget taletid.

Efterfølgende fremlagde miljøforeningen Avataq også en udførlig kritik af de Sydgrønlandske mineplaner, og en tysk kritisk miljøekspert, Gerhardt Schmidt, leverede et oplæg, som også pegede på de miljørisici der kan være ved at bygge en radioaktiv mine.

Læs: Ny råstofminister: Glem den folkeafstemning

Anthon Frederiksen fra Partii Naleraq var også til stede, og han forsøgte at få svar på, om der kan tænkes at komme en forurening, som vil påvirke fisk og fangstdyr.

De mange miljøbekymringer fik Aleqa Hammond (S) op af stolen.

EU en hindring?
- Detteher drejer sig ikke om, hvorvidt folk bliver syge eller ej. Detteher drejer sig heller ikke om, om man gør tingene ordentligt eller ej. Dette handler om, at befolkningen ønsker at være selvstændig, hvad angår et økonomisk bæredygtigt samfund, sagde Hammond ordret i høringsdebatten.

Derefter spurgte hun ekspertpanelet, om der kan tænkes at komme udfordringer for kongeriget, når man skal leve op til EU’s krav på uranområdet, trods Grønland kun er partner og ikke et medlem af unionen.

Læs: Avataq: Sæt uranprojekt på stand by ind til folkeafstemning er på plads

Uranhøringen onsdag var rig på uenigheder, men som nævnt også ligheder i standpunkt.

I anden halvleg af høringen rakte Jens-Erik Kirkegaard (S), som er tilhænger af uranudvinding, hånden ud til både oppositionen og miljøforeningerne.

- Kun hvis uranudvindingen bliver forsvarligt miljømæssigt, vil vi kunne acceptere en mine, lød ordene fra Siumut-politikeren.

Læs: Qaqortoq skal danne ramme for ICC-uranmøde