Kvanefjeldet

Aaja Chemnitz Larsen står bag høring om uran

Høringen i Folketinget skal sikre, at lovarbejdet sker på et oplyst grundlag

Aaja holder tale
- Høringen skal sikre, at vi træffer beslutninger på et så oplyst grundlag som muligt. Mange danske folketingsmedlemmer er for eksempel ikke opmærksomme på, at beslutningen om ophævelse af nultolerancen er baseret på et spinkelt politisk flertal i Inatsisartut, mener Aaja Chemnitz Larsen
Offentliggjort

Folketinget skal i april førstebehandle to lovforslag om grønlandsk uranudvinding og eksport.

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, har i denne sammenhæng taget initiativ til en uranhøring i Folketinget for at sikre, at lovarbejdet sker på et oplyst grundlag.

Læs: Danmark og Grønland enes om uran-eksport

16. marts
Høringen er offentlig og finder sted onsdag den 16. marts på Christiansborg. Folketingets Grønlandsudvalgs er vært, men medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget samt Inatsisartuts Råstofudvalg og Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg er ligeledes inviteret til at deltage.

Skal kende detaljerne
- Høringen skal sikre, at vi som folketingsmedlemmer lovgiver og træffer beslutninger på et så oplyst grundlag som muligt. Mange danske folketingsmedlemmer er for eksempel ikke opmærksomme på, at en så vigtig beslutning for Grønland som ophævelse af nultolerancen, er baseret på et spinkelt politisk flertal i Inatsisartut, anfører Aaja Chemnitz Larsen i en pressemeddelelse.

Læs: Tavshed om uran-afstemning

Folketinget først
De to lovforslag om grønlandsk uranudvinding og eksport er planlagt førstebehandlet i Folketinget, inden de førstebehandles i Inatsisartut.

Kritisabel proces
Ifølge Aaja Chemnitz Larsen har Naalakkersuisut godkendt denne proces - uden at inddrage Inatsisartut.

- Det er under al kritik, at Naalakkersuisut tilsidesætter Inatsisartut og har godkendt, at Folketinget kan behandle en sag af så stor vigtighed for Grønland, uden at Inatsisartut får mulighed for at blive hørt inden 1. behandlingen i Folketinget, påpeger hun.

Læs: Lange udsigter for eksport af uran

Powered by Labrador CMS