Danmark og Grønland enes om uran-eksport

Danmark og Grønland har indgået en aftale om reglerne for fremtidig kommerciel eksport af den uran, der befinder sig i den grønlandske undergrund.

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) er landene nået til enighed efter 'længere tids diskussion'. Det orienterede han Udenrigspolitisk Nævn om tirsdag.

- Vi har skullet enes om, hvordan vi håndterer det forhold, at Grønland har retten til at udvinde uran, mens Danmark har ansvaret for, hvad der sker med det, når det er udvundet og skal eksporteres, siger Kristian Jensen.

Behovet for at få formaliseret reglerne på området opstod, da Grønland med det mindst mulige flertal i 2013 besluttede at gå bort fra den såkaldte nultolerance-politik og sige god for, at uran fremover kan udvindes i Grønland.

Siden har parterne arbejdet frem mod en aftale, der skal sikre, at det radioaktive stof ikke havner i skumle diktatorers våbenprogrammer eller i hænderne på deciderede terrorister.

- Og den aftale har vi nu landet, så der vil blive fremsat et lovforslag i anden halvdel af marts, siger Kristian Jensen.

Uenigheden mellem Danmark og Grønland er opstået, fordi den grønlandske selvstyrelov fra 2010 gav grønlænderne ret til indtægterne fra råstofudvinding på øen.

Alligevel mente forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark skulle have mulighed for at blokere for uransalget, fordi der i hendes optik var tale om et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

Danmark er nemlig ifølge konventionerne ansvarlig for, at uran fra Rigsfællesskabets områder ikke spredes ureglementeret.

Kvanefjeldet i det sydvestlige Grønland vurderes at have verdens største forekomst af sjældne jordarter.

Hvis de skal udvindes, kommer der også uran med i mængder, så det kan betale sig at eksportere dem.

/ritzau/

Læs også: Kvanefjeldsmine et skridt tættere på realisering