Uran-afstemning

Ikke ligetil at sætte pris på folkeafstemning

Naalakkersuisut kommer ikke med noget klart svar på, hvad en uran-folkeafstemning kommer til at koste

Ved en folkeafstemning skal der både bruges penge på stemmesedler, annoncering, debatmøder med mere

Spørgsmålet lød enkelt, men det var svaret ikke.

Atassuts politiske næstformand og medlem af Inatsisartut, Steen Lynge, har i forbindelse med debatten om en uran-afstemning spurgt Naalakkersuisut, hvor meget det koster at gennemføre en folkeafstemning.

Læs: Steen Lynge vil have en folkeafstemning om uran

Men det er ikke ligetil at svare på, oplyser naalakkersuisoq for Erhverv, Vittus Qujaukitsoq.

Flere typer udgifter
- Blandt andet vil udgifterne afhænge af i hvor stort omfang, der skal gennemføres oplysende og debatskabende aktiviteter, for eksempel produktion af film og informationsmaterialer, afholdelse af borgennøder og høringer med videre, skriver landsstyremedlemmet i sit svar.

Læs: Steen Lynge ærger sig over kold skulder fra eget parti

To millioner kroner
Sidste gang, der var folkeafstemning, var i november 2008, hvor borgerne skulle stemme om selvstyre. Og dengang kostede afstemningen landskassen i runde tal to millioner kroner, oplyser Vittus Qujaukitsoq.

1,5 millioner kroner blev brugt til tilskud til oplysende aktiviteter og debatmøder med mere, mens 500.000 kroner gik til udvikling af valgsystem, trykning af afstemningsmateriale, forsendelse, annoncering og konsulentydelser.

Læs: Kovending: Steen Lynge trækker uran-forslag tilbage

Powered by Labrador CMS