Gå til hovedindhold

Uddannelser blev syltet af departement

Departementet for Uddannelse har langt fra levet op til sin egen tidsplan, da man tilbage i november 2017 sammen med handelsskolen NI besluttede, at man skulle forsøge at etablere to nye uddannelser.

De to uddannelser blev i denne sommer ved en fejl oprettet af NI, og 12 elever fik kort tid før studiestart at vide, at uddannelserne ikke blev til noget alligevel. Departementet skred nemlig ind, da hele grundlaget for uddannelserne ikke var på plads.

LÆS OGSÅ: Få dage før studiestart: Uddannelser aflyses

I et paragraf 37 svar til Pele Broberg løfter Naalakkersuisoq for Uddannelser Ane Lone Bagger en del af sløret for skandalesagen, hvor 12 unge studieoptagne elever pludselig blev sorteper.

I november 2017 blev departementet og NI enige om at udvikle nye merkantile BA uddannelser. Det blev besluttet, at de juridiske, økonomiske og faglige konsekvenser skulle afklares, før man blev konkret, og en arbejdsgruppe skulle derfor nedsættes året efter i 2018.

Mangler kommissorium

Departementet afslører imidlertid, at man endnu ikke – her i efteråret 2019 – har fået udarbejdet et kommissorium, og af den grund er arbejdsgruppen ikke tiltrådt. 

- Tidsrammen for arbejdet (arbejdsgruppen, red.) var foråret 2019, så der eventuelt kunne præsenteres ændringer eller ny juridisk ramme til EM19, står der i svaret til Pele Broberg.

Ane Lone Bagger skriver imidlertid i paragraf 37-svaret, at det fortsat er planen at nedsætte en arbejdsgruppe. Hun sætter imidlertid ikke årstal på i sit svar.

LÆS OGSÅ: Aflyste uddannelser: Jeg er endt i en håbløs situation

Læs hele sagen:

  1. Uddannelser aflyses
  2. Det må simpelthen ikke ske
  3. Jeg er endt i en håbløs situation
  4. Naalakkersuisut smadrer unges liv
  5. Studie-skandale skal have konsekvenser
  6. Ilinniagarnissamut tunngatillugu kanngunartuliaq kinguneqartinneqartariaqarpoq
  7. Sjusk og uacceptabelt
  8. NI-mit neriuutigineqarpoq, bachelorinngorniarluni ilinniarfiit februaarimi aallartinneqassasut
  9. NI håber på bachelor-uddannelser i februar
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER