Få dage før studiestart: Uddannelser aflyses
12 elever skulle på mandag starte på handelsskolen Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk. Men seks dage før studiestart har de fået besked om, at de to uddannelser alligevel ikke bliver til noget.
På mandag skulle to hold på Nieuernermik Ilinniarfik starte på uddannelserne i henholdsvis Økonomi og ressorcestyring og International handel og marketing.
Men tirsdag, blot seks dage før deres uddannelsesstart, fik de optagne elever at vide, at uddannelsen alligevel ikke bliver til noget.
Fik først at vide fredag
Forstander på Niuernermik Ilinniarfik Christel Lund Bøjler forklarer, at skolen gennem flere år har arbejdet under den forudsætning, at de to uddannelser skulle starte på mandag.
- Siden november 2017 har vi arbejdet tæt sammen med uddannelsesdepartementet om at køre de to uddannelser, og vi har ikke på noget tidspunkt fået at vide fra departementet, at bevillingen ikke var sikret over finansloven, oplyser Christel Lund Bøjler til Sermitsiaq.AG.
Niuernermik Ilinniarfik fik først for nyligt af vide fra Departementet for Uddannelse, at bevillingen ikke var på plads endnu.
- Vi har kørt hele processen med at optage elever i juli og august, men fik først at vide fredag, at bevillingen ikke var på plads. Derfor har vi sendt en skrivelse til dem, der ellers skulle starte på uddannelserne, at deres uddannelse ikke starter alligevel, fremhæver forstanderen på handelsskolen.
Ekstraordinær møde
Bestyrelsen i Niuernermik Ilinniarfik er overrasket over udmeldingen fra Departementet for Uddannelser, og derfor har bestyrelsen på skolen holdt ekstraordinært møde tirsdag.
- Der blev i november 2017 indgået en aftale mellem naalakkersuisoq for uddannelse og bestyrelsen om at starte uddannelserne i august 2019, og det er derfor kommet som en overraskelse at den bevillingsmæssige finansiering ikke er blevet sikret, udtaler bestyrelsesformand Karsten Lyberth-Klausen og fortsætter:
- BA-uddannelserne opfylder den politiske målsætning om at højne uddannelsesniveauet og få flere i uddannelse, og bestyrelsen har derfor henvendt sig til naalakkersuisoq for uddannelse for få afklaret hvad der er sket og at få sikret, at uddannelserne kan starte snarest muligt.
Handelsskolen har ellers optaget seks elever på hvert af de to hold.
Læs hele sagen:
-
Det må simpelthen ikke ske
-
Jeg er endt i en håbløs situation
-
Naalakkersuisut smadrer unges liv
-
Uddannelser blev syltet af departement
-
Studie-skandale skal have konsekvenser
-
Ilinniagarnissamut tunngatillugu kanngunartuliaq kinguneqartinneqartariaqarpoq
-
Sjusk og uacceptabelt
-
NI håber på bachelor-uddannelser i februar
-
NI-mit neriuutigineqarpoq, bachelorinngorniarluni ilinniarfiit februaarimi aallartinneqassasut
-
Bacheloritut ilinniakkat aallartinngitsoortut misissuiffigineqarnerat 1,5 mio. kr.-nik akeqartoq