Tillie raser: Naalakkersuisut smadrer unges liv
Samarbejdspartiets Inatsisartut-medlem Tillie Martinussen finder det grotesk, at to uddannelser på Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk er blevet aflyst. - Prioriterer vi uddannelser, eller gør vi ikke, spørger hun
- Naalakkersuisut smadrer unges liv, jager befolkningen ud af landet og fratager de unge en fremtid.
Det mener Inatsisartut-medlem Tillie Martinussen (Samarbejdspartiet), der nu blander sig i sagen om de aflyste uddannelser på Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk, der betyder, at 12 optagede elever nu står i klemme.
Stop vanviddet
Tillie Martinussen raser især over Naalakkersuisuts prioriteringer på uddannelsesområdet.
- Når Naalakkersuisut ikke vil bevilge penge, men påstår vi er i krise, er det mærkeligt at vi kan se, at der i Finanslovens bemærkninger gives hjemmel til yderligere en milliard kroner kan kanaliseres over i Kalaallit Airports. Hvornår stopper dette vanvid? Naalakkersuisut skaber bistandsklienter på samlebånd ved at prioritere på denne måde. Pengene skal findes nu, påpeger hun.
Samarbejdspartiet-politikeren siger, at det er en 'skandaløs prioritering'.
- Endnu mere himmelråbende er det jo, at i stedet for unge der får en finansuddannelse, eller en uddannelse i internationale forhold, så får vi udgifter til Majoriaq-søgende, som bistandsklienter, og lediggang. Som om det ikke i forvejen er svært nok at skulle forberede sig på flytning til uddannelsesby, og at skaffe kollegier som Naalakkersuisut heller ikke prioriterer at bygge, siger hun.
Får konsekvenser for unge
- Naalakkersuisut arbejder ganske enkelt ikke for befolkningen, men for deres egne egoistiske prioriteringer om stort eftermæle, raser Tillie Martinussen.
Og hvad bliver det næste, spørger hun.
- Det her får jo konsekvenser for de unge, og resten af deres liv. Hvorfor stræbe efter noget, når det offentlige alligevel smadrer det. Prioriterer vi uddannelser, eller gør vi ikke?, lyder det fra Tillie Martinussen.
Læs hele sagen:
-
Uddannelser aflyses
-
Det må simpelthen ikke ske
-
Jeg er endt i en håbløs situation
-
Uddannelser blev syltet af departement
-
Studie-skandale skal have konsekvenser
-
Ilinniagarnissamut tunngatillugu kanngunartuliaq kinguneqartinneqartariaqarpoq
-
Sjusk og uacceptabelt
-
NI håber på bachelor-uddannelser i februar
-
NI-mit neriuutigineqarpoq, bachelorinngorniarluni ilinniarfiit februaarimi aallartinneqassasut
-
Bacheloritut ilinniakkat aallartinngitsoortut misissuiffigineqarnerat 1,5 mio. kr.-nik akeqartoq