Sundhedsordfører: Flere skal udredes online

Formanden for familie- og sundhedsudvalget, Agathe Fontain mener, at fjernkonsultationen bør udvikles, så borgerne kan få lige sundhedsydelser i god kvalitet.

Inatsisartuts familie- og sundhedsudvalget er opmærksomme på børn, der nu befinder sig i Danmark for at få den rette behandling af det danske sundhedsvæsen, efter at have fået utilstrækkelig behandling her i landet.

- Det er virkelig synd for de børn og de forældre, der har følt sig nødsaget til at rejse til Danmark, så børnene kan få en behandling, siger Agathe Fontain (IA), formand for Inatsisartuts familie- og sundhedsudvalg og sundhedsordfører i IA.

Der er på nuværende tidspunkt tre små børn med atopisk eksem, der bliver behandlet for deres hudlidelser i Danmark. Ifølge Sermitsiaq.AG’s oplysninger er et fjerde barn netop ankommet til Danmark, efter familien har sparet penge op med hjælp fra lokalbefolkningen. Barnet har en anden sygdom end de første tre.

Pipaluk skal styrkes

Første paragraf i Inatsisartuts forordning om sundhedsvæsenets ydelser omtaler, at sundhedsvæsenet skal ”tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser uanset bosted”. Og her mener Agathe Fontain, at den digitale, fjernkonsultation med redskabet Pipaluk, bør benyttes i højere grad end det er tilfældet i dag.

Hun fortæller, at hun har den oplevelse, at fjernkonsultation med en læge via Pipaluk har været benyttet meget før. Via onlinekonsultation er der også mulighed for at tilsende billeder, så specialisten får en fornemmelse for sygdomsforløbet.

- Det er på sin plads at styrke sådan et konsultationsmåde, så vi kan bruge vores specialister i sundhedsvæsenet fuldt ud og for hele landet, siger Agathe Fontain.

Samarbejdet med specialister

Grønland har speciallæger indenfor forskellige sundhedsfag på Dronning Ingrids Hospital, men samarbejder også med specialister udenfor landets grænser.

Her ønsker formand for sundhedsudvalget af finde ud af, hvordan samarbejdet med specialister foregår, og om samarbejdet bør udbygges mere.

- Helt generelt vil jeg arbejde for at finde ud af, hvordan vi egentlig bruger vores specialister og hvordan vores samarbejder er med dem. Vi kan ikke have specialister i alle sundhedscentre, men vi må benytte de specialister vi har på en mere fyldestgørende måde, siger hun.

Powered by Labrador CMS