Statsdannelse: Siumut vil afsætte fire millioner kroner til forfatningsarbejde

Siumut´s medlemmer af Inatsisartut fremkommer med et forslag til Inatsisartut-beslutning om, at der med henblik at skabe en dialog blandt befolkningenom udkastet til en forfatning afsættes ekstraordinære økonomiske midler til formålet.

Inatsisartut skal under efterårssamlingen 2023 tage stilling til Siumuts forslag om at afsætte fire millioner kroner til to års debat om forfatningskommissionens forslag.
Offentliggjort

Der skal gang i statsdannelsesprocessen, hvis det står til Siumut. Derfor fremsætter partiet et beslutningsforslag, der skal skabe folkelig debat.

- Det er vigtigt at vi forholder os til forfatningskommissionens betænkning på oplyst grundlag, og det er derfor vi i første omgang vil sikre, at samtlige husstande får adgang til betænkningen i letlæselig version. Dette skal gerne skabe den folkelige debat, forklarer ordfører Doris Jakobsen Jensen (S) til Sermitsiaq.AG.

Hendes forslag kommer efter, at Múte B. Egede i et §37 svar til Mariia Simonsen (IA) om det videre arbejde med forfatningen har henvist til Inatsisartuts behandling af sagen, og altså ikke selv vil udstikke en retning.

Fire millioner kroner på to år

Doris J. Jensen mener, det er realistisk at satse på to heltidsstillinger til koordineringen af den folkelige debat, der i følge partiet skal munde ud i en folkeafstemning om landets fremtidige forfatning:

- Siumut er af den opfattelse, at en folkeafstemning vedrørende kommissionens arbejde om en forfatning må gennemføres efter endt dialog. Hvis opgaven gennemføres på en sober måde og med en god inddragelse, er Siumut ikke i tvivl om, at en markant flertal af befolkningen vil bakke op omkring forfatningen.

Under det nylige formandsvalg i partiet stod det klart, at hverken Kim Kielsen eller Erik Jensen var parat til statsdannelse nu og her. De er enige om, at det vigtigste er at sikre at befolkningen er bag processen, og at der ikke skal ske forhastede skridt. De peger begge på, at landets økonomiske stabilitet er en vigtig faktor og at landets afhængighed af fiskeriet skal mindskes ved at andre erhverv også bliver bærende søjler.

Forfatningskommissionen nåede ikke ind til benet

Den forestående opgave er, at samtalen om udkastet til forfatningen skal begynde. Siumut anser den proces som nødvendigt, når særligt kommission i sit virke i fem år ikke i tilstrækkeligt grad har inddraget borgerne, blandt andet på grund af nedlukningen under Corona-epidemien.

Indholdet i de forestående opgaver er også, at Forfatningskommissionens betænkning distribueres til befolkningen i en trykt udgave, så alle kan være med i dialogen om hvad der videre skal ske på et oplyst grundlag.

Derfor foreslår Siumuts samlede Inatsisartut-gruppe, at der skal afsættes ekstraordinære
økonomiske midler med henblik på en dialog om udkastet til en forfatning. På denne måde vil vi få en klar vished om befolkningens standpunkt om betænkningen, og efter en behørig dialog, begrunder Siumut-gruppen deres forslag.

Fredag 18. august klokken 12:00 er sidste frist for at fremsende medlemsforslag til Inatsisartuts efterårssamling.

Powered by Labrador CMS