Formandsopgør i Siumut: Ligheder og forskelle mellem formandskandidaterne
Sermitsiaq.AG er gået i dybden på de tre formandskandidater i Siumut, Erik Jensen, Kim Kielsen og Aki-Matilda Høegh-Dam.
Indtil videre er der tre formandskandidater, når Siumut holder landsmøde i weekenden.
De tre formandskandidater er igang med at bejle til partiets delegerede forud for formandsvalget, der vil foregå søndag den 30. juli.
Sermitsiaq.AG har derfor sat dem i stævne for at finde ud af deres ligheder og forskelle og ikke mindst deres styrker og svagheder.
Siumut skal styrke sin interne kommunikation
De tre kandidater går meget op i, at det store parti - der dog har viget pladsen som landets største til IA i forbindelse med valget til Inatsisartut i 2021 - har en god kommunikation indadtil.
Erik Jensen mener, at partiet med ham i toppen er blevet bedre til inddragelse af lokalafdelingerne, at partiets top er blevet bedre til at indgå dialog med baglandet om løbende politiske sager.
- Selvom den interne kommunikation er blevet bedre, vil der altid være behov for forbedring. Vi er jo et parti med højt til loftet, hvor der kan være langt mellem venstre og højre side, men ingen skal være i tvivl om, at jeg vil arbejde kontinuerligt for, at vi alle kan mødes på midten, påpeger Erik Jensen
Aki-Matilda Høegh-Dam mener det modsatte:
- Siumuts interne kommunikation har været meget stærk, men i dag savner vi kommunikationen. Jeg ved lige præcis, hvordan jeg konkret kan forbedre kommunikationen internt i partiet. Vi har før, når der er optræk til politiske beslutninger, været i dialog med baglandet. Det sker ikke i dag, og som konsekvens af det er der blevet færre aktive lokalafdelinger, påpeger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Kim Kielsen har erfaringer som formand. Han ved om nogen, hvor meget pres en formand kan opleve. Han er blevet beskyldt for at være alt for stille og eneherskende:
- Vi er jo en stor organisation, som har det, der skal til for at kommunikationen kan være optimal, men kun hvis den bliver brugt rigtigt. Jeg stoler på bestyrelsen, og at de yder den indsats, der skal til for at alle i baglandet føler sig medinddraget. Jeg har holdt trådene sammen og uddelegeret opgaver, både i partiet men også i Naalakkersuisut, og det er en opgave jeg gerne vil løse igen, påpeger Kim Kielsen.
Selvstændighed?
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de tre kandidater alle vil arbejde målrettet for Grønlands fremtid som en stat.
Tempoet er dog delt i to og ikke tre. Her er Erik Jensen og Kim Kielsen nemlig enige om at det vigtigste for dem er at sikre at befolkningen er bag processen, og at der ikke skal ske forhastede skridt. De peger også begge på, at landets økonomiske stabilitet er en vigtig faktor og at landets afhængighed af fiskeriet skal mindskes ved at andre erhverv også bliver bærende søjler.
Aki-Matilda Høegh-Dam derimod vil igangsætte forhandlinger internt i landet og udadtil med alle der får medindflydelse på landets statsdannelse. Hun mener, at den nuværende proces er for langsom og at befolkningen er parat til at tage konkrete skridt.
Bosætning?
Alle tre er enige om, at det er vigtigt, at borgere skal have frihed til selv at bestemme, hvor de vil bo.
Aki-Matilda Høegh-Dam vil dog bringe emnet op til revision:
- Det er vigtigt at få vished om, hvordan vi gerne vil udvikle vores bosætningsmønster. Vil vi i fremtiden bo så spredt som i dag? Eller vil vi samles i større byer? Vi må kunne tale åbent om emnet i stedet for hurtigst muligt lukke diskussionen, påpeger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Hun mener, at den manglende udvilkling i bygderne og yderdistrikterne er som at indføre G-60 igen, bare på en anden måde. Ved stiltiende manglende investeringer arbejder man i virkeligheden med at få folk til at flytte væk fra deres bosted, mener hun.
Kim Kielsen vil fremme hele landets infrastruktur:
- Vi er nu på vej til at få færdiggjort de tre nye lufthavne. Vi skal i den forbindelse ikke glemme at Inatsisartut i sin tid også vedtog små lufthavne i de mindre bosteder. Det er vigtigt at behovsanalysere og tage beslutningen op til revision, for det kan være at behovet har ændret sig siden slutningen af 2015, påpeger Kielsen.
Han påpeger også, at havneforholdene er et akut problem og hvis landet vitterligt vil udvikle sin økonomi, så skal infrastrukturen også være i orden.
Erik Jensen er enig med Kielsen om infrastrukturens vigtighed, men han ønsker også forbedringer af boligforholdene. Ikke kun i de større byer, men overalt i landet. Som et af sine og Naalakkersuisuts resultater påpeger han at der arbejdes for lempelser i medbygger-ordningen til bygder og yderdistrikter:
- Det er vigtigt, at borgerne gives mulighed for sunde og tidsvarende boliger. Der er alt for mange forfaldne boliger, ikke kun i de større byer men også på bygderne og yderdistrikterne. Koalitionen rækker hånden ud til borgerne med boligfinansieringsordninger, der hvor realkredit ikke opererer, fastslår Jensen.
Sundhed?
Alle tre kandidater peger på sundhedsvæsenet som det første og vigtiste område, der skal prioriteres.
Aki-Matilda Høegh-Dam konstaterer, at der må og skal handling for at sundhedsvæsenet kommer op i en forsvarlig position, men hun er ikke konkret på, hvordan det skal ske. Hun kommer dog med et konkret forslag, der skal finansiere forebyggelse og sundhedsfremme. Hun vil øremærke afgifterne, så de ikke kommer ind i en stor kasse (landskassen) men at eksempelvis cigaret- og alkoholafgifterne bør øremærkes til netop forebyggelse og sundhedsfremme.
Kim Kielsen kommer med en kritik af, hvordan sundhedskommissionens betænkning er blevet modtaget:
- Det er ikke for ingenting, at vi har fået sundhedskommissionen til at granske sundhedsvæsenet. Nu er det blevet konstateret, at der er alt for mange mørketal, at der ikke er overblik og der er stor mangel på data og informationer. Havde det stået til mig, var der fra dag ét blevet ansat én der skal koordinere de mange anbefalinger og komme med prioriteringer på, hvordan de massive problemer skal håndteres, påpeger Kielsen.
Erik Jensen mener, at en mærbar velfærdsforbedring vil mindske især livstilssygdomme, der er med til at sætte pres på sundhedsvæsenet, og at man dermed også vil give mere plads til patienter, der uforskyldt er blevet syge.
Råstoffer?
Alle tre kandidater vil råstofudvinding, men Kielsen går til yderligheder med et krav om uranafstemning, mens Jensen er mere forsigtigt og tager hensyn til det kompromis partiet indgik, da koalitionen mellem IA og Siumut blev en realitet i april 2022.
Han henviser til Tanbreez, der ikke er lige så bynær som Kuannersuit og konstaterer, at han ser frem til, at selskabet finder investorer så de kan starte.
Høegh-Dam vil tage hele råstofområdet op til revision. Hun vil diskutere VVM, altså hvordan miljøvurderingerne skal være fremover, men det fremfgår ikke klart om det er fordi hun, ligesom Kielsen vil have en decideret uranafstemning.