Formandsopgør i Siumut: Høegh-Dam vil afskaffe valg til folketinget

Rettelse: Aki-Matilda Høegh-Dam har efter artiklens udgivelse lavet en præcisering af, hvad hun kæmpede for i Folketinget. Før fremgik det af hendes udtalelse, at forslaget om hårde straffe var blevet afvist af Naalakkersuisut. (Men det blev som skrevet i artiklen vedtaget i 2022) Nu fremgår det, at hendes ønske om endnu hårdere straffe blev afvist af Regeringen.

Aki-Matilda Høegh-Dam, der er kandidat til formandsposten i Grønlands næststørste parti, Siumut, mener at Grønland skal tale med én tunge:

- Det er derfor jeg vil hjem til Grønland og gøre min indflydelse gældende herhjemme og ikke sidde på en stol i folketingssalen og føre min egen dagsorden, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Aki-Matilda Høegh-Dam kommer med et eksempel:

- Naalakkersuisut ønskede at få fordoblet foranstaltninger i sager der drejer sig om seksuelle forbrydelser mod børn. Men jeg ønskede mere end en fordobling. Under forhandlingerne forsøgte jeg at komme igennem med endnu hårdere foranstaltninger, men regeringen afslog mit krav med begrundelsen om at der skulle lyttes til Naalakkersuisut. Selvom jeg ikke fik min vilje igennem, accepterede jeg afslaget, da det jo naturligvis er Grønland, der skal tegne egen politik og prioriteringer.

Det omtalte forslag er vedtaget af Folketinget i maj 2022 og loven om forhøjet foranstaltningsniveauet med 50 % for voldtægt af personer under 18 år ved samleje og voldtægt ved andet seksuelt forhold er trådt i kraft 1. juli 2022 her i landet.

Siumut skal til valg på at få en forhandlingsmandat

Aki-Matilda Høegh-Dam mener, at der er for lidt handling bag intentionerne om en statsdannelse. Hun mener, at der ikke er grund til yderligere forhalinger for at tage Grønlands næste skridt.

- Selvstyreloven giver jo hjemmel til, hvordan vi kan arbejde videre med statsdannelsen. Der bliver brugt alt for mange undskyldninger og forhalinger på trods af, at vi har et kæmpe arbejde foran os, nu er det på tide at der bliver taget handling og det kan ikke gå hurtigt nok, bebuder Aki-Matilda Høegh-Dam.

For Aki-Matilda Høegh-Dam, handler det ikke om at hjemtage de områder, som Danmark fortsat varetager.

- Nej, vi skal ud og forhandle med en masse parter. Vi skal forhandle med Danmark om hvordan statsdannelsen skal foregå, vi skal forhandle med EU om fremadrettede samarbejdsrelationer, vi skal forhandle med FN om vores statsdannelse, vi skal forhandle med NATO om forsvaret af Grønland, vi skal forhandle om hvordan vores suverænitet bliver håndhævet, vi skal forhandle med USA om dennes aktiviteter i Grønland. Det er blot nogle eksempler på forhandlinger udadtil, siger Aki-Matilda Høegh Dam til Sermitsiaq.AG

Aki-Matilda Høegh-Dam tilføjer, at der kan gå mange år, før en egentlig statsdannelse kan ske, for der er også interne forhandlinger i Grønland, som hun gerne vil iværksætte:

- Vi herhjemme skal også tage stilling til, hvad det er nøjagtigt vi vil med en statsdannelse. Vil vi forblive i Kongeriget? Vil vi være en republik? Vil vi indgå alliance med Danmark i samarbejde som ligeværdige nationer? Sidst og ikke mindst: hvordan vil vi forvalte de områder som står opført på en liste over ikke hjemtagne områder? Vi skal jo huske på, at det blot er en liste med et estimat om, hvor meget det koster staten at drive. Vi kan sagtens finde frem til andre løsninger om, hvordan vi vil løfte ansvaret for disse områder, påpeger formandskandidat Aki-Matilda Høegh-Dam.