Siumut-oprørerer tager nederlag til efterretning

Et flertal af Siumuts lokalafdelinger støtter fortsat Kim Kielsen som formand. Det tager de syv Siumut-oprørere til efterretning.

Anders Olsen, Siumut, Nanortalik
Offentliggjort

36 og af 40 lokalafdelinger tilkendegav i deres høringssvar at de har fuld tillid til, at Kim Kielsen fortsætter som formand for partiet.

De seks Inatsisartut-medlemmer og naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked, Erik Jensen, har taget stilling til høringssvarene.

- Vi har lagt mærke til, at Hovedbestyrelsen og lokalafdelingerne er enige i vores brev. Det kom frem i svarene, at lokalafdelingerne kræver, at formanden skal være mere synlig i samfundet og at formanden skal være mere kompromissøgende og have en ordentlig tone, lyder det fra oprørsgruppen.

Forventer ny formand

Oprørsgruppen lægger ikke skjul på, at de glæder sig til en ny formand i partiet. De vægter i deres pressemeddelelse, at formanden for partiet ikke ønsker at genopstille som formand til næste generalforsamling der sker til næste år.

Kim Kielsen har dog under et interview med Sermitsiaq.AG udtalt, at han alligevel overvejer at genopstille som partiformand.

Endvidere lægger oprørsgruppen vægt på, at der er plads til uenigheder i Siumut, og at dette fremmer den gode samarbejde i partiet.

- Slutteligt glæder vi os til mødet med Hovedbestyrelsen lige før efterårssamlingen starter, da vi skal drøfte forskellige kompromiser for begge parter, skriver Anders Olsen, der er talsmand for oprørsgruppen, i en pressemeddelelse.

Pressemeddelelsen fra oprørsgruppen har rejst flere spørgsmål som ikke er besvaret endnu, da talsmanden for gruppen, Anders Olsen (S), endnu ikke har reageret på Sermitsiaq.AG’s henvendelse.

Sermitsiaq.AG ønsker at få besvaret om oprørsgruppen stadig har mistillid til Kim Kielsen og om, hvad oprørsgruppen mener om formanden overvejer at genopstille til generalforsamlingen til næste år.

Powered by Labrador CMS