Sikkerhedspolitiske forhandlinger skal begynde i denne måned
Naalakkersuisut vil lægge alle kræfter i, for at lave et bredt forlig med Inatsisartuts partier om Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Den danske regering vil skrue op for Kongerigets forsvarsbudget med adskillige milliarder kroner, og det forventes, at nogle af pengene skal bruges i Arktis.
I den forbindelse har begge de grønlandske medlemmer af Folketinget efterlyst et bredt forlig i Grønland, om hvad Grønland mener om sikkerhedspolitikken, så Naalakkersuisut er klar til forhandlinger med den danske regering.
Og netop et bredt forlig vil Naalakkersuisut gøre meget for at få i hus, fortæller formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede til Sermitsiaq.AG:
- Det er alfa og omega, og man kan ikke komme uden om det. Vi vil bestræbe os, alt hvad vi kan for at få et bredt forlig. Med de ting, der sker lige nu, er vi nødt til at være forberedte og gerne være nogle skridt foran, ved at have en fælles platform med vores udenrigs- og sikkerhedspolitik, siger han.
Forhandlinger med partierne i Inatsisartut om sikkerheds- og udenrigspolitik vil gå i gang i denne måned, lyder det:
Vigtigt med fælles fodslag
- Fra ultimo marts skal vi påbegynde forligsforhandlinger med partierne i Inatsisartut om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er vigtigt med fælles fodslag. Det er vigtigt, at partierne er sammen om den udenrigspolitiske agenda, som vi har i Grønland.
- Så vil vi stå stærkere ud af til. Vi må finde de ting, vi er sammen om. Det er vigtigt i lyset af en ny verdensorden, som har tegnet sig de sidste uger, med det uprovokerede overfald på Ukraine, siger Múte B. Egede.
Ifølge formanden er udgangspunktet for Naalakkersuisut koalitionsaftalen, hvor der står, at Arktis skal være et lavspændingsområde.
Spørgsmål: I lyset af udviklingen i Ukraine er det så stadig realistisk med lavspænding. Rusland har overfaldet en nabo, og Rusland er en slags genbo til Grønland i Arktis?
Ny verdensorden lægger pres på Grønland
- Det er klart, at det sætter nogle tanker i gang, at et land i 2022 ikke respekterer et andet lands suverænitet og selvbestemmelsesret. Det er en ny verdensorden. Vi har kæmpet i mange år for suverænitet og selvbestemmelse i Grønland, og at de værdier ikke bliver respekteret sætter nogle tanker i gang.
- Derfor er vi også nødt til at være klar internt i Grønland og lave et forlig. Det internationale samfund må også stå fast på de værdier, som er grundlaget for det internationale samfund: Det er, at man respekterer demokratiet og et lands suverænitet, siger Múte B. Egede.