turisme
Se billeder: Grønlands smukkeste arbejdsplads
Det kræver en kaptajn med is i maven at sejle et krydstogtskib i grønlandsk farvand. Læs mere i den seneste blog fra Visit Greenland om krydstogtsindustrien
Visit Greenland sætter fokus på krydstogtturismen med baggrund i et togt med 'MF Fram'.
Læs det nyeste indlæg her.
Bloggen er skrevet af Tanny Por fra Visit Greenland, mens Mads Pihl, også Visit Greenland, har taget fotos.
Når kaptajnen skifter til Plan B
På hvilket som helst skib er kaptajnen den vigtigste person. Denne rolle bliver ikke mindre væsentlig, når man sejler i et isfyldt farvand som i Grønland, hvor det også kræver, at du har en dygtig besætning. Eller som 'M/F FRAMs' kaptajn Arild Harvik formulerede det:
- Hvis du ikke kan lide at sejle imellem store stykker is, duer det ikke. Så vil jeg anbefale at du finder et andet område at sejle i.
Når man sejler med Hurtigruten tilbyder de deres gæster at komme op på broen og snakke med kaptajnen og skibsofficererne. Kaptajn Harvik er en rigtig søulk, der har været på søen siden 1968; langt tid før man havde computere at navigere efter. Med skibet 'Fram' har han sejlet i så fjerne egne som Antarktis, Grønland, Svalbard og andre steder i Arktis.
Største forskel
- Hvad er den største forskel, når man sejler i disse farvande? spørger jeg ham.
- Når du er sømand, har du stor fokus på vejret. Derfor er Grønland et af mine foretrukne steder at sejle, da der er lange perioder med stille og ofte solrigt vejr med en klar himmel. Derudover er det også rart at besøge landets bygder og se, hvordan folk lever dér, så man lærer deres traditioner at kende. Det giver oftest et andet perspektiv, end man havde forestillet sig - i modsætning til Antarktis, hvor der ikke er nogen lokale, men til gengæld masser af pingviner. Og derudover er vejret mere skiftende og barsk.
- Hvordan vil du beskrive det at sejle i Grønland?, beder jeg ham om at svare på.
- I Grønland er der masser af havis og bræis, der kan påvirke vores planer. Vi forsøger at følge vores sejlplaner, men nogle gange virker det ikke. Hvis plan A ikke virker, så prøver vi Plan B eller Plan C, svarer kaptajnen og fortsætter:
Plan B
- For eksempel var der en gang, hvor vores sidste sejlads gik til Ukkusissat og Illorsuit, men skibet kunne ikke klare at komme derop. Det var i begyndelsen af juni. Der var for meget havis. Så sejlede vi forbi de to bygder og tog direkte nordpå til Upernavik. Vi forsøgte endnu en gang at komme ind til de to bygder på tilbagevejen, men vi endte på Camp Frieda, som var vores Plan B. Det blev så en ren natur landgang, hvor vi også kunne tilbyde gratis is sightseeing for passagererne. Vejret var smukt og alle var meget glade, så jeg tror i den sidste ende, at Plan B var bedre end Plan A.
Så når du sejler i Grønland, er det nærmest en betingelse at udvise fleksibilitet og løbende kunne tilpasse sig ændringer i sejlplanerne. For en erfaren sømand som kaptajn Harvik er ændringerne hverdagskost, men hvis man ikke har været i Arktis, er det sikkert nyt for dig!
Se billeder fra skibets bro m.m. i bunden af denne artikel
Læs også: Ny blog: Tag med os på krydstogt om bord på M/S Fram
Blog: Min første krydstogtsdag begynder i Kangerlussuaq
Blog: Længe leve Qeqertarsuaqs basaltfjelde
Se billeder: Fortiden genopstår
Se fotos: Livet som praktikant på 'M/F Fram'
Se fotos: Fanger fortæller turisterne om isbjørnejagten
Krydstogtskib ville tømme Nuuk for yoghurt
Se fotos: Fik opkaldt naturhavn efter sig
Turisterne er chokerede over at møde fulde folk