Sara Olsvig: Ingen reaktioner på vigtig rapport
Hverken Naalakkersuisut eller kommuner har reageret på en rapport, som viser, at 81 procent af den almindelige specialundervisning bliver varetaget af lærere uden den nødvendige specialpædagogisk uddannelse.
Diskussion om uddannelse og håndtering af folkeskolerne har altid været et omdiskuteret emne her i landet. Endnu en rapport, som skal vise vej til en ny uddannelsesreform blev færdiggjort af Selvstyret i starten af 2020.
Rapporten er udarbejdet af seks personer og en projektleder og indeholder indeholder blandt andet konkrete anbefalinger til politikere og embedsfolk.
Siden har befolkningen ikke hørt noget om en uddannelsesreform, hvor GE blandt andet har kritiseret daværende Naalakkersuisut om, at det for langsomt.
Rådet for Menneskerettigheder i Grønland offentliggjorde tilbage i april en statusrapport om uddannelser for børn og unge Sidenhen har Rådet ikke hørt noget fra politikerne.
- I øjeblikket har der ikke været nogle skiftlige reaktioner til os fra politikerne, siger formanden for Rådet for Menneskerettigheder i Grønland, Sara Olsvig til Sermitsiaq.AG.
I rapporten kom det blandt andet frem, at der er stor mangel af uddannede lærere indenfor specialundervisning, og at 48 procent af lærerne i bygder ikke er uddannet. Mens 91 procent af lærerene i byerne er færdig uddannet.
- Det er bekymrende, det er også derfor, at vi har skrevet nogle anbefalinger til politikerne, der handler om de emner, siger Sara Olsvig.
Konkrete og implementerbar anbefalinger
Rådet har haft mulighederne for at udtrykke udfordringer under en debataften i Katuaq, hvor Naalakkersuisoq for Uddannelse og daværende Naalakkersuisoq for Børn og Unge var med. Men sidenhen har der ikke været offentlige reaktioner.
Rådet lægger dog mærke til, at der er en debat om grønandsksprogede test til personer med ordblind. Sara Olsvig understreger, at rapporten er et vigtigt redskab, som politikkerne kan benytte sig af for at sikre bedre uddannelse.
- Uddannelse er jo et af de vigtigste indsatsområder, som rigtig mange peger på. Det vores rapport bidrager med er, at se på uddannelse fra den menneskeretslige vinkel, siger Sara Olsvig og fortsætter:
- Meget politisk arbejde ser man ikke ude fra, og vores håb er, at politikerne anvender vores rapporter i deres arbejde. Vi bestræber os på sammen med institut for menneskerettigheder at lave vores anbefalinger så konkrete og implementerebare som muligt. Altså, at vi anbefaler noget, man rent faktisk kan bruge.
Anbefalinger til Naalakkersuisut er blandt andet:
- Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne iværksætter tiltag for at motivere og fastholde flere uddannede lærere i mindre bygder, fx ved at etablere partnerskaber eller lærerbytte mellem bygdeskoler og byskoler.
- Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne sikrer, at der sker en markant forbedring af uddannelses- og kompetenceniveauet hos speciallærere.
- Departementet for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke i den næste uddannelsesstrategi indarbejder et fokus på undervisning i menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, ikke-diskrimination og ligebehandling i forhold til for eksempel handicap, etnicitet og sprog på alle niveauer.
- Departementet for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke gennemfører og offentliggør nationale målinger af trivsel hos studerende på ungdomsuddannelser og årsager til frafald og følger op med relevante og målrettede indsatser med henblik på at styrke trivslen blandt eleverne.