Naalakkersuisut vil gøre engelsk til første fremmedsprog i folkeskolen

I fremtiden skal engelsk spille en større rolle på skoleskemaet i folkeskolen end i dag. Til gengæld skal dansk nedprioriteres.

Læs. Naaja Nathanielsen opgiver folkeskolen

Lovpakke
Naalakkersuisut har således planer om at fremlægge en lovpakke med ændringer på folkeskoleområdet på Inatsisartuts efterårssamling i 2017. Her vil et af målene være at opprioritere engelsk, så faget bliver et såkaldt første fremmedsprog for eleverne i folkeskolen, mens dansk overgår til at blive det andet fremmedsprog. I dag er det omvendt.

Efter planen skal omlægningen gælde fra og med skoleåret 2018/2019.

Læs: Alt for mange unge går i stå efter folkeskolen

Globaliseret verden
- Naalakkersuisut er af den grundlæggende opfattelse, at vi som land vil stå stærkest i vores samfundsmæssige udvikling i en globaliseret verden, hvis vi kan styrke befolkningens uddannelsesniveauer og ikke mindst ved at styrke elevernes sprogkundskaber ved at opprioritere et verdenssprog, som andetsprog i folkeskolen, lyder budskabet fra naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Nivi Olsen (D), i et svarnotat til Siumuts Inatsisartutmedlem Vivian Motzfeldt.

Hun har rejst debatten. Og emnet bliver drøftet i Inatsisartut torsdag og fredag.

Naalakkersuisutmedlemmet understreger samtidig, at der er udfordringer forbundet med beslutningen.

Læs: Ilinniarfissuaq får dumpekarakter

Kræver ændringer
- En overgang til engelsk som et nyt 1. fremmedsprog i folkeskolen vil kræve omfattende ændringer i vort skolesystem, ligesom en sådan overgang vil betyde, at en del elever vil få behov for modersmålsundervisning i dansk fra 1. klasse, pointerer Nivi Olsen.

Mangler lærere
- Tidligere erfaringer har vist, at en opprioritering og fremrykning af engelskfaget i sig selv ikke nødvendigvis skaber bedre engelskkundskaber og -resultater hos eleverne. Vi mangler i forvejen undervisere, der har kompetencer til at levere kvalificeret fremmedsprogsundervisning, tilføjer landsstyremedlemmet, der samtidig peger på, at der er behov for opkvalificering af lærerne samt investering i nye undervisningsmaterialer.

Læs: Læreruddannelsen er aldrig blevet tilpasset atuarfitsialak