uddannelse

Ilinniarfissuaq får dumpekarakter

Landets lærerseminarium, Ilinniarfissuaq, uddanner for mange lærere, der er fagligt svage

Ilinniarfissuaq, Seminarium
Niveauet på lærerseminariet i Nuuk, Ilinniarfissuaq, er på visse områder 'katastrofalt' ringe ifølge en ny rapport

OPFØLGNING:Rektor på Ilinniarfissuaq udskiftes

Nyuddannede lærere i Grønland er for svage fagligt, når de sendes ud på skolerne.

Det vurderes i en ny rapport som Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, har lavet for Ilisimatusarfik, universitetet.

Ilisimatusarfik er den overordnede institution for seminariet.

Forsømmer vigtige fag
De fag, hvor de lærerstuderende klarer sig bedst, er Grønlandsk og Dansk, mens fag som Matematik, Engelsk og Fysik/Kemi bliver forsømt.

Læs rapporten på Eva's hjemmeside: Evaluering af Grønlands læreruddannelse på Ilinniarfissuaq

Ifølge rapporten er det problematisk, at et stort antal af de nye studerende vælger fagene Grønlandsk og et af de praktiske eller kreative fag.

- En del studerende vælger linjefag, som har ry for at være lette, for eksempel Kunst, Håndarbejde og Grønlandsk, skriver Eva's folk i rapporten.

Mangler vigtige temaer
- De nyuddannede lærere fra Ilinniarfissuaq kommer ofte ud med kombinationer af linjefag, som ikke modsvarer behovene på folkeskolerne.

Læs: Børnetalsmanden: Vi glemmer også de stærke elever

I Eva's evalueringsrapport bruges ordet 'katastrofalt' om niveauet i visse områder af uddannelsen, og ledelsen på seminariet kritiseres også.

For høje karakterer
Ekperterne har plukket 15 beståede bacheloropgaver ud til ekstern bedømmelse. Her viser det sig, at seminariet er meget gavmilde med karaktergivningen.

Kun halvdelen af de 15 opgaver ville være bestået, hvis de skulle vurderes efter kravene på en dansk læreruddannelse.

Læs: Naaja Nathanielsen opgiver folkeskolen

Evalueringsinstituttet pointerer, at man ikke kan stille de samme krav til nyuddannede som til erfarne lærere. Men det har man taget højde for i undersøgelsen.

- Panelet mener, at en grundlæggende viden, som er opnået gennem koblingen af teoretisk viden og erfaringer fra øvelser og praktik, er nødt til at være på plads.

Læs: Lærerforening efter skolekritik: Sæt elevtallet ned til 18

Ekspertpanelet konkluderer, ud fra de kriterier der er sat op og de samtaler og undersøgelser der er lavet i samarbejde med underviserne og de studerende, at de nyuddannede lærere mangler grundlæggende
at have arbejdet med vigtige temaer.

- Det gælder temaer som for eksempel elever med særlige behov, undervisningsdifferentiering, evaluering og forældresamarbejde i den læringskontekst, som de er indgået i på læreruddannelsen.

OPFØLGNING:Rektor på Ilinniarfissuaq udskiftes

Læs: Naalakkersuisoq: Jeg forstår Nathanielsen

Læs: Borgmester sætter sin lid til ny udviklingsplan for skolerne

Powered by Labrador CMS