Gå til hovedindhold

Læreruddannelsen er aldrig blevet tilpasset atuarfitsialak

I stedet for at pege fingre af ledelsen på Ilinniarfissuaq og de nyuddannede lærere, skal man nu handle på de problemer, der er kommet frem i ny rapport om læreruddannelsen, mener lærernes nye formand

Rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at det faglige niveau på Ilinniarfissuaq (Seminariet) visse steder er katastrofalt lavt.

Rapporten langer stærkt ud efter ledelsen, ligesom de nyuddannede lærere også bliver udsat for hård kritik.

Mangler kompetencer
De har utilstrækkelige kompetencer og er ikke klædt tilstrækkeligt godt på til at skulle fungere som lærere i folkeskolen.

Samtidig viser en ekstern bedømmelse af 15 beståede bacheloropgaver, at Ilinniarfissuaq giver bedre karakterer i forhold til niveauet. Efter kravene på en dansk læreruddannelse ville kun halvdelen af de skriftlige opgaver være bestået. 

Det faglige niveau er altså vurderet til at være lavere, end karaktererne viser.

Peger fingre
Efter rapporten er kommet frem, er ledelsen og de nyuddannede blevet stærkt kritiseret i debatterne. Men nu skal det være slut med at pege fingre, mener den nytiltrådte formand for Lærernes Fagforening i Grønland, IMAK, Karl Frederik Danielsen.

Læs: Ilinniarfissuaq får dumpekarakter

Den enkelte lærer
- Lærerne på Ilinniarfissuaq er blevet stærkt kritiseret, hvor det er blevet sagt, at deres undervisning har været for svag eller for mangelfuld, både i rapporten fra EVA, men også senere af andre. Det har ført til, at man er begyndt at kritisere enkelte lærere på Ilinniarfissuaq, og det tager vi stærkt afstand til fra Imak. Vi ved godt, at der er mange dygtige lærere på Ilinniarfissuaq, og vi mener heller ikke fra IMAK, at man kan vurdere kvaliteten på lærerne ved at observere dem eller følge dem på få timer, mens de underviser. Man skal heller ikke generalisere og gå ud og sige, at alle lærerne på Ilinniarfissuaq er dårlige, fordi en lærer måske ikke er så god. Det kan ikke bruges til noget, siger Karl Frederik Danielsen, der tiltrådte som ny formand for lærerne den 1. april efter Sivso Dorph.

Læs: Naaja Nathanielsen opgiver folkeskolen

Ikke opkvalificeret
Han mener, at lærerne på Ilinniarfissuaq ikke er blevet opkvalificeret efter, at skolereform, Atuarfitsialak (Den gode skole), blev indført i 2002.

Evaluering af eleverne
- Man har ikke i undervisningen på Ilinniarfissuaq taget højde for de ændringer, Atuarfitsialak har medført. De meget vigtige ting som Angusakka (Evaluering af eleverne) og forældresamarbejdet, som er en stor del af Atuarfitsialak, er ikke blevet en del af undervisningen på Ilinniarfissuaq, da der blev lavet en ny lovgivning på skoleområdet. Det kan vi læse ud fra rapporten, som EVA har lavet. De nyuddannede kommer altså ud og skal undervise uden at have fået de redskaber, som er påkrævet med Atuarfitsialak, der har andre systemer, og som kræver en anden måde at undervise på. Så bliver de udfordret, fordi de ikke er klædt rigtig på til at varetage opgaven som de gode lærere, siger Karl Frederik Danielsen.

Læs: Ilinniarfissuaqs leder udskiftes

Læs hele interviewet med IMAK-formanden i Sermitsiaq nummer 19. Du kan købe avisen ved at benytte linket i bunden af denne artikel

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER