Motzfeldt: Hvad hvis strømmen svigter i frostvejr?
Siumuts næstforkvinde vil have en forklaring på, hvorfor det tog cirka 17 timer at etablere nødstrøm i Nuuk i sidste uge, og hun er også kritisk overfor Nukissiorfiits kommunikation under strømsvigtet. - Vi har lært af episoden, lyder det blandt andet fra Nukissiorfiit-direktør, der kommenterer på kritikken.
Det omfattende strømsvigt i hovedstaden i sidste uge skal have et efterspil, hvis det står til Siumuts Vivian Motzfeldt. Hun er langt fra imponeret, over den måde strømsvigtet blev håndteret på.
Hun mener, at strømsvigtet kunne have udviklet sig til en katastrofe, hvis der ikke havde været plusgrader i byen. Derfor vil hun have klart svar på, hvorfor det tog adskillige timer, at få gang i nødstrømsanlægget:
– Jeg vil vide, nøjagtig hvorfor det tog mere end 17 timer førend energiforsyningen blev delvist genetableret i nogle bydele i Nuuk. Hvilke tekniske problemer blev mødt og hvorfor. Ikke mindst skal vi vide, hvilke initiativer Naalakkersuisut agter at iværksætte for at forhindre, at en tilsvarende nær-katastrofe sker igen, udtaler Vivian Motzfeldt i en pressemeddelelse.
Derfor har politikeren sendt en stribe spørgsmål til Naalakkersuisut, hvor hun også efterlyser svar på, hvad man ville have gjort, hvis der havde været frostvejr under strømsvigtet.
Kunne det have truet byen med frostsprængninger i vandrør eller andet:
- Forpligtet til at komme til bunds
– Strømafbrydelsen i Nuuk varede på de værst ramte bydele i over 25 timer, og for de resterende i sammenhængene 17 timer med efterfølgende gentagne afbrydelser. Hvis vejret ikke tilfældigvis havde været i plusgrader, ville Nuuk uden tvivl have været et katastrofeområde.
- Som ansvarlige politikere har vi en forpligtigelse over for befolkningen om at komme til bunds i sagen, og således vi alle kan have tillid til, at Nukissiorfiit faktisk kan magte deres eneretsforpligtigelser og har en kompetent ledelse, siger Vivian Motzfeldt.
- Vil tage mellem fire og seks timer
Nukissiorfiit-direktør Kaspar Mondrup forklarer til Sermitsiaq.AG, at det tog så lang tid at få etableret nødstrøm, fordi man gentagne gange forsøgte at starte vandkraftværket op, før man begyndte at starte dieselgeneratorerne.
Han forklarer, at Nukissiorfiit har lært af episoden men understreger også, at det vil tage mellem fire og seks timer at starte dieselgeneratorerne op i tilfælde at et nyt lignende nedbrud.
Med hensyn til hvis der havde været frostvejr, så siger direktøren, at det vil gøre vinduet til at etablere nødstrøm mindre:
- Vandrørene fryser ikke med det samme, da de er isolerede, men det er enormt vigtigt, at varmekablerne startes op så hurtigt som muligt, siger direktøren.
- Kommunikationsplaner bør gennemgås
I forhold til Nukissiorfiits ledelse mener Vivian Motzfeldt, at ledelsen var for lang tid om at stille op til interview og fortælle, hvad der foregik. Under strømafbrydelsen lavede Nukissiorfiit opdateringer på Facebook om sagen, og politiet sendte beredskabsmeddelelser ud til pressen.
Nukissiorfiits direktør fortæller, at han stillede op til interview tirsdag aften og onsdag, efter at problemerne var begyndt mandag aften. Men det kan altså gøres bedre, lyder det fra Motzfeldt:
– Det er da mærkeligt, at der i en katastrofelignende situation var total radiotavshed fra Naalakkersuisut og Nukissiorfiit.
- Jeg vil da gerne vide, hvorfor de ansvarlige, herunder energichefen, angiveligt nægtede at udtale sig til offentligheden førend forsyningen var kørende igen og flere dage efter at nedbruddet var en realitet. Derfor er det relevant at få vished om, hvilke kommunikationsplaner Nukissiorfiit har i sådanne situationer. Noget tyder jo på, at det slet ikke fungerer, siger Vivian Motzfeldt.
Havde fået mundkurv på
Kaspar Mondrup fortæller, at der gik tid, før han stillede op til interview, fordi det i beredskabet var aftalt, at det udelukkende var politiet, der stod for kommunikationen.
Direktøren anerkender dog også, at kommunikationen set i bakspejlet kan gøres bedre, og derfor vil han også foreslå, at den strategi ændres fremadrettet:
- Mit forslag vil være, at man kører en mere koordineret og bred kommunikation. Med noget så centralt der påvirker mange borgere - der er det afgørende, at befolkningen kan følge med i arbejdet og blive betrygget i, at vi kommer ud på den anden side, siger Kaspar Mondrup.
Derudover understreger han, at Nukissiorfiit benyttede Facebook til at opdatere om driftssituationen, og at internettet desuden var kraftigt påvirket under en del af afbrydelsen, hvilket besværliggjorde kommunikationen.