Fem mand tilbageholdt i drabssag

Politiet oplyser nu, at fem mand i alderen 16 til 32 år er tilbageholdt i den formodede drabssag fra Nuuk. OPDATERET 10.40

Nogle af de anholdte på vej til grundlovsforhør i Nuuk torsdag. Foto: Benny Kokholm.
Offentliggjort

Politiet oplyser nu for første gang, at den mand, der onsdag døde ud for Blok 17 på Radiofjeldet i Nuuk, var en 26-årig mand.

Politiet oplyser ligeledes, at der er tilbageholdt i alt fem mand i sagen. Det drejer sig om unge mænd i alderen 16, 18, 19, 29 og 32 år.

Læs "Obduktion styrker mistanke om drab"

Læs "Øjenvidne: Blev smidt ud fra 5. sal"

Vicepolitiinspektør Viggo Johansen siger til Sermitsiaq.AG, at politiet frigiver de oplysninger nu, fordi de ikke længere vurderes at kunne påvirke efterforskningen.

Han siger videre, at der stadig foregår afhøringer af de fem tilbageholdte i sagen, men han vil ikke oplyse, hvad de fem er sigtet for eller om de sigtet for det samme.

Viggo Johansen vil heller ikke oplyse, hvor længe politiet planlægger at tilbageholde de fem.

Endelig fortæller han, at de tekniske undersøgelser fortsat er i gang.

Forleden sagde et øjenvidne til KNRs Qanorooq, at den afdøde lå nøgen foran Blok 17, men de oplysninger vil Viggo Johansen hverken be- eller afkræfte.

Powered by Labrador CMS