Efter hård kritik: Sermersooq vil undersøge lån for over 100 mio. kr.

Kommunen vil undersøge, om de offentlige lån, kommunen har ydet til private investorer, overholder reglerne. Politik for sletning af direktørers computere og mails, anbefales også ændret.

Offentliggjort

Obs: Opdateret med kommentar fra professor Per Nikolaj Bukh.

Først på ugen blev en forvaltningsrevision behandlet af økonomiudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq. Rapporten indeholder en sønderlemmende kritik af kommunens forvaltning på boligområdet, og i forbindelse med at udvalgs-politikerne skulle have rapporten forelagt, har kommunen givet en opdatering på, hvad man stiller op med en række af kritikpunkterne i rapporten.

Et af de spørgsmål, som forvaltningsrevisionen er inde på, er de kommunale rente- og afdragsfrie lån på omkring 131 millioner kroner, kommunen har ydet til private investorer.

Forvaltningen vil nu undersøge, om lånene lever op til reglerne, og hvis de ikke gør det, vil de forfalde til betaling. Helt konkret skriver forvaltningen i en opfølgning på forvaltningsrevisionen:

- Der vil i forbindelse med exit-strategien på de ind lejede ejendomme blive undersøgt om forudsætningerne om overholdelse af betingelserne i lejeforordningens § 33 omkring omkostningsbestemt husleje er tilstede. I modsat fald forfalder de rente- og afdragsfrie lån til betaling.

Har lånt 300 millioner kroner ud i alt

Lånene er en central del af den såkaldte boligsag, og kommunen har altså givet lån for omkring 131 millioner kroner til de investorer, der har bygget boliger og lejet dem ud til kommunen, som har genudlejet boligerne.

I forvaltningsrevisionen skriver revisor, at lånene kan være givet i strid med reglerne, fordi huslejen, som kommunen betaler til investorerne, formentlig ikke kan betegnes som omkostningsbestemt.

Reglerne kan også være brudt i forbindelse med andre lån, som kommunen har ydet. I alt har kommunen ydet lån for 300 millioner kroner på den konto. Det store udlån presser kommunen økonomisk, fordi kommunen skal betale renter, hvilket låntagerne altså ikke skal.

Mailkorrespondance skal kunne findes

I opfølgningen på forvaltningsrevisionen kommer forvaltningen også med en anden bemærkning.

Den anbefaler således, at der laves en ny it-politik, så det bliver muligt at fremskaffe mail-materiale, som tidligere direktører har sendt. Konkret skriver forvaltningen:

- Sagen har givet anledning til at der bør fastsættes en praksis for nulstilling (tomning) af PC´er, mobiler og iPads der har tilhørt direktører, herunder it-politik for backup af mailkorrespondance, således det efterfølgende er muligt at finde denne frem (gælder principielt også sms´er mv.).

Gennem forvaltningsrevisionens rapport rettes der gentagne gange kritik af den tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen, men revisor gør udtrykkeligt opmærksom på, at han ikke har haft adgang til den tidligere kommunaldirektørs mailkorrespondance.

Professor: Det kan være en god idé

Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet, siger, at det kan være et udmærket forslag, at arkivere hele mailboksen fra ledende medarbejdere, men med det forbehold at persondatalovgivningen kan sætte grænser for, hvorvidt det kan lade sig gøre.

Desuden burde det ikke være nødvendigt, hvis kommunen lever op til sin journaliseringspligt:

- Kommunen har journaliseringspligt. Det vil sige, at når der kommer en email eller sms, der er relevant for en sag, skal den journaliseres, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Forvaltningsrevisionen i Kommuneqarfik Sermersooq har afdækket manglende skriftlighed og begrundelser for en række tunge beslutninger. I det lys vurderer Per Nikolaj Bukh, at forslaget om at kunne finde gammel mailkorrespondance frem er fornuftigt:

- Så har man chancen for at få ting undersøgt, selvom den ledende medarbejder er fratrådt, siger Per Nikolaj Bukh.

Hele forvaltningens opfølgning på forvaltningsrevisionen, kan læses på kommunens hjemmeside.

Powered by Labrador CMS