Gå til hovedindhold

Kommunaldirektør efter kritik: Stor opgave at få genskabt tilliden

Kommunaldirektøren har tillid til de ansatte, siger han efter omfattende kritik.

En forvaltningsrevision har afsløret omfattende rod og forsømmelser i forvaltningen af boligområdet i Kommuneqarfik Sermersooq. 

Kommunens kommunaldirektør Ole Jakobsen, som tiltrådte jobbet i efteråret sidste år, melder nu ud, at han har fuld tillid til de nuværende ansatte, og der arbejdes på at genoprette tilliden til forvaltningen.

LÆS OGSÅ: Kritik hagler ned over Sermersooq - politiker føler sig svigtet

- Ingen af de involverede i boligsagen er ansat i kommunen længere. Der er ingen tvivl om, at vi i administrationen har en stor opgave med få genskabt tilliden i befolkningen. Det er heldigvis gode folk der er ansat i kommunen, som hver dag arbejder for at skabe gode forhold for borgerne, udtaler Ole Jakobsen til kommunens hjemmeside.

Oprydning i gang

Ifølge udmeldingen er flere af de problemer, der kommer frem i rapporten, allerede er løst, mens der fortsat arbejdes med andre:

- Der er tale om historisk revision af håndteringen af boligområdet, og mange af de kritikpunkter, som revisionen nævner, er derfor allerede identificeret af administrationen og allerede bragt i orden, ligesom at de andre nævnte forhold er på vej til at blive løst, skriver Kommuneqarfik Sermersooq.

LÆS OGSÅ: Iserit presset med i boligprojekt - fik lån på 20 millioner kroner til gengæld

Og der er nok at gå i gang med for forvaltningen. Blandt andet peger revisionen på, at der er indgået 12 aftaler med investorer om langtidsleje af knapt 400 boliger. Lejeaftalerne betegnes som meget gunstige for investorerne, og ingen af dem har været i udbud.

Sår tvivl om likviditet

Desuden er der ingen plan for, hvad der skal ske med lejerne i de mange boliger, når lejekontrakterne udløber. 

LÆS OGSÅ: Professor om forvaltningsrevision: - Den værste jeg nogensinde har læst

Derudover peger revisionen på omfattende mangler omkring byudviklingsselskabet Siorarsiorfik - Nuuk City Development, hvor revisoren blandt andet sår tvivl om, hvorvidt Kommuneqarfik Sermersooq overhovedet har penge til at betale et beløb for den nye skole på mellem 200 og 250 millioner kroner. Penge der ifølge revisoren skal falde, når skolen inden for de kommende år står færdig.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER