Avannaata Kommunia og politiet vil sammen forebygge kriminalitet

Lokale kræfter skal i samarbejde med politiet forebygge kriminalitet i nærområderne. Nu har Avannaata Kommunia som den trejde kommune indgået samarbejdsaftale med politiet.

er det trejde kommune Grønlands Politi har indgået aftale med for at forebygge kriminaliteten. Samarbejdet sker igennem lokale råd, der er stiftet til formålet. Avannaata Kommunia
Offentliggjort

Først var det Kommune Kujalleq, der i slutningen af 2022 indgik aftale med politiet. Dernæst var det Qeqqata Kommunia som i starten af marts i år ligeledes indgik tilsvarende aftale.

Det konkrete samarbejde igennem lokalråd, der er oprettet til forebyggende indsats mod kriminalitet i lokalsamfundene ser ud til at virke.

Nu er turen kommet til Avannaata Kommunia bliver dermed den tredje kommune i Grønland, der nu har sit eget lokalråd, og det kan blive et vigtigt skridt i forhold til at sænke og forebygge kriminaliteten i Nordgrønland, forklarer politikommissær Palu Eriksen, der er leder af Ilulissat Politidistrikt:

- Vi har allerede et godt samarbejde mellem kommunen og politiet. Med lokalrådet får vi endnu flere lokale parter involveret, og det kan styrke forebyggelsen af kriminalitet lokalt, fordi flere involveres i at finde de gode løsninger, siger politikommissær Palu Eriksen.

Borgmesteren godt tilfreds med tiltaget

- Lokalrådet er helt nyt for alle parter. Det er et frø, der skal have lov til at slå rødder og vokse, inden vi kan høste resultaterne, siger Palle Jerimiassen, borgmester i Avannaata Kommunia og fortsætter:

- Jeg glæder mig meget til samarbejdet og endnu mere til de resultater, der kommer ud af det. Parterne forpligter sig til at bringe konkrete løsninger og handlinger ind i Lokalrådet, og engagerede borgere får mulighed for direkte at komme med løsningsforslag og lokal viden. Det, tror jeg, kommer til at gøre en stor forskel i forhold til vores tidligere kriminalitetsforebyggende indsatser.

Nye og lokale løsninger

Parterne er enige om at det brede samarbejde vil skabe nye løsninger til at håndtere kriminalitet.

Det er lokale ildsjæle, erhvervsfolk, foreningslivet og andre lokale aktører er samlet i lokalrådene, og der er allerede blevet etableret lokalråd i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik. Senere vil der blive etableret et tilsvarende lokalråd i Qaanaaq.

- Borgerne skal føle sig trygge der, hvor de bor. Hvis man nu synes, det er for mørkt på et bestemt sted i byen, så kan man henvende sig til lokalrådet. Så vi bliver flere om at sikre en tryghed i hverdagen, siger direktør i Forvaltning for Udvikling, Aka Grønvold.

Powered by Labrador CMS