Samarbejdsproblemer er skyld i at Kuupik trækker sig
Kuupik V. Kleist giver nu sin version af, hvorfor han har valgt at trække sig som formand for Forfatningskommissionen. Formanden for Naalakkersuisut lægger sig fladt ned og erkender, at Forfatningskommissionens arbejde ikke går efter planen.
Tirsdag kom det frem, at den tidligere formand for Inuit Ataqatigiit og Naalakkersuisut har valgt at træde af som formand efter lidt over tre måneder i spidsen for Forfatningskommissionen.
Kuupik V. Kleist fortæller, at det blandt andet er interne samarbejdsproblemer i kommissionen, der er skyld i hans afgang. Ifølge den nu tidligere formand har flere kommissionsmedlemmer har været imod hans arbejdsmetoder:
- Jeg har valgt at trække mig tilbage, da andre kommissionsmedlemmer har været imod min arbejdsgang. Jeg vil nemlig gerne arbejde med selve lovforslaget til selvstændighed, mens andre gerne vil arbejde med nogle andre formaliteter, som for eksempel kigge på andre love eller fokusere på de ansattes vilkår. For mig er det administrationsarbejde, og det vil jeg ikke være med til, siger Kuupik Kleist til Sermitsiaq.AG.
"Kommissionen er ikke uanstændig"
Inatsisartut andenbehandlede tirsdag et Atassut-forslag om at nedlægge arbejdet for kommissionen. Partiet fik opbakning fra Demokraatit efter en heftig debat.
Atassuts formand Aqqalu Jerimiassen sagde flere gange, at kommissionen aldrig har opnået noget, og at millioner af offentlige kroner bare er blevet spildt. Det kan Kuupik V. Kleist ikke genkende, men til gengæld forklarer han, at der er udfordringer, som skal løses:
LÆS OGSÅ: Parti skifter position: Stemmer for nedlæggelse af Forfatnings-kommissionen
- Jeg blev skuffet, da der blev sagt, at kommissionen er uanstændig. Det er ikke korrekt. Kommissionen arbejder med at et udkast til lovforslag til selvstændighed. Man kan bede om at se forslaget, men kommissionen vil jo først vise den, når alle aftaler er sat på plads.
Den nu tidligere formand kommer dog også med et angreb på kommissionens sammensætning og grundlag:
- Man har ikke meldt klart ud, hvad kommissionen egentligt skal arbejde med fra start af. Politikere har været med fra starten, hvilket jeg hele tiden har været imod. Kommissionsmedlemmer skifter hele tiden, også når der har været valg. Derudover er der desværre ingen stabilitet i kommissoriets sekretariat. En ansat, som har været der længst i øjeblikket, har været ansat i et år, siger Kuupik V. Kleist.
Forfatningskommissionen blev oprettet for seks år siden af Naalakkersuisut og Inatsisartut. Ønsket var, at kommissionen skulle lave et udkast til en forfatning for Grønland. Men hvordan kommissionen skulle arbejde, og om arbejdet skulle være upolitisk har været uklar fra start af, mener den tidligere formand.
- Man har lavet kommissionen udfra Naalakkersuisut og Inatsisartuts ønske og for at høre borgernes ønske. Kommissionen har ikke til at opgave at kigge på, hvornår og hvordan man kan blive selvstændig, men opgaven er at arbejde med udkast til lovforslag, forklarer Kuupik V. Kleist.
Múte lægger sig fladt ned
Efter den intense debat om kommissionen, hvor der blandt andet blev meddelt fra Múte B. Egede om, at der skulle være nogle udfordringer med kommissionen, så sendte Múte B. Egede en pressemeddelelse, hvor han beklager situationen og i øvrigt lægger sig fladt ned:
- Det er en meget beklagelig situation. Vi har fulgt Forfatningskommissionen arbejde og vi må erkende, at vi må lægge os fladt ned og beklage, at det ikke går helt efter planen med kommissionens arbejde, siger formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede og afslutter:
- Vi er i dialog med alle partier om mulige løsninger for kommissionens videre arbejde. Naalakkersuisut følger Inatsisartuts beslutninger, og det er Inatsisartut alene, der kan ændre lovgivningen, afslutter formanden for Naalakkersuisut.
Kuupik V. Kleist nåede at sidde som formand i lidt over tre måneder. Han trådte ind som formand den 2. januar 2022, hvor han erstattede Siumuts Ineqi Kielsen, som i dag er næstformand. Formanden for Forfatningskommissionen bliver udpeget af det største parti i Inatsisartut.