Royal Greenland om pristigning hos RAL: Regningen kan ende hos fiskerne

Det er ikke så tit Royal Greenland står frem med kritik af andre selvstyreejede selskaber, og det er der en grund til.

- Vi har normalt den politik, at vi ikke udtaler os om forhold i de andre selvstyreejede selskaber. Det er ligesom et kodeks. Men det her er simpelthen for groft. Både måden det er sket på og indholdet som Royal Arctic Line har fremlagt for os tirsdag, siger konstitueret direktør og CFO i Royal Greenland, Nils Kinnerup, til Sermitsiaq.AG.

RAL´s forklaring: Prisstigninger skyldes global inflation

Han oplyser, at der ikke har været nogen forudgående dialog mellem RAL og rederierne om en prisstigning og, at de først mandag blev indkaldt til et møde hos RAL, hvor beskeden kom.

- Det er ikke en måde at samarbejde på og ikke en måde vi nogensinde har mødt ude i verden fra øvrige samarbejdspartnere. Ikke engang under corona-krisen har vi mødt en lignende adfærd, siger Nils Kinnerup.

Han påpeger, at en prisstigning af den kaliber tyder på en feberredning.

- Vi synes det er misbrug af monopolsituationen. Det lugter lidt af, at man ikke har overblik over sin egen situation og sin egen forretning. Det er useriøst og uprofessionelt, siger direktøren efter han har sovet på beskeden om prisstigningen, som er politisk godkendt af naalakkersusiut.

Faldende fragtpriser internationalt

Både RAL og Naalakkersuisoq for bolig og infrastruktur Erik Jensen lægger vægt på at prisstigningen ikke berøre herboende og priserne på fragt internt i landet. Men den køber Nils Kinnerup ikke.

- Det her påvirker jo direkte vores konkurrenceevne ude i verden. Vi er et grønlandsk selskab, men vi afsætter langt de fleste varer ude i verden og ingen af vores konkurrenter bliver ramt af det her, tværtimod så er fragtpriserne internationalt på vej ned.

RAL hæver fragtprisen sydpå med 32 procent

Med prisstigningen bliver det dyrere at fragte en container fra Grønland til Danmark end at fragte containeren fra Danmark til Asien. Prisstigningen vil ifølge GE betyde i omegnen af 60-70 millioner kroner ekstra i kassen hos RAL og altså i øgede udgifter hos fiskerierhvervet her i landet, som står for omkring 95 procent af Grønlands eksport.

- De penge skal hentes et eller andet sted for at reetablere vores konkurrenceevne og for at agere ansvarligt. Vi kan ikke hæve priserne på vores varer, for så kan vi ikke afsætte på det internationale marked. Det eneste sted vi kan hente prisstigningen er på indhandlingspriserne og omkostningsmassen i Grønland.

Regningen ender hos fiskerne

Hvis det bliver tilfældet bliver det de grønlandske fiskere der kommer til at betale for de øgede fragtomkostninger. Et emne som KNAPK har stort fokus på, da de kontinuerligt kæmper for at hæve indhandlingspriserne.

Erik Jensen udtalte tirsdag til Sermitsiaq.AG at prisstigningen kan være en motivation til at øge værdigkæden på produkterne her i landet, men det har ingen betydning påpeger Nils Kinnerup.

- Det er et kontinuerligt fokuspunkt for os at øge forarbejdningsgraden her i landet sikre arbejdspladser og øge værdiskabelsen i Grønland. Men arbejdskraft og stabil arbejdskraft er en hård nød at knække og uanset om fisken filletteres eller ej, så skal den sælges på det globale marked og altså transporteres ud af landet, slår han fast.