RAL hæver fragtprisen sydpå med 32 procent

Fra i morgen stiger fragtpriserne på eksport i sydgående retning med 32 procent. Det erfarer Sermitsiaq.AG. En beslutning, der er politisk godkendt.

Det bliver dyrere at sende varer med ud af landet. RAL
Offentliggjort

Naalakkersuisut har godkendt en prisstigning på 32 procent på eksport i sydgående retning hos Royal Arctiv Line. Det bekræfter naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur, Erik Jensen til Sermitsiaq.AG.

- Det har været til politisk behandling og flere forskellige scenarier har været diskuteret. Vores fokus har været, at det så vidt muligt ikke skulle berøre herboende borgere i byer og bygder, siger Erik Jensen.

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få en forklaring på prisstigningen fra Royal Arctic Line, men de har ingen kommentarer og sender en pressemeddelelse i morgen, lyder det fra rederiet.

Der er plads til prisstigngen

Ifølge Sermitsiaq.AG´s oplysninger så er prisstigningen meldt ud til erhvervet under et døgn, før de nye priser træder i kraft.

Erik Jensen erkender, at beslutningen nok vil møde modstand nogle steder i erhvervslivet.

- Uanet hvor man finder pengene er der fordele og ulemper ved det hele. Vi er klar over, at der vil komme reaktioner på det her, men selskaberne har god økonomi, så der er plads til prisstigningerne.

Motivation til at øge værdigkæden her i landet

Erik Jensen benægter ikke, at prisstigningerne kan få konsekvens for virksomhedernes konkurenceevne, når de skal betale en tredjedel mere for at eksportere fisk og skaldyr, som udgør 90 procent af landets samlede eksportindtægter.

- Det kan være en motivation til virksomhederne for at forarbejde produkterne mere her i landet og skabe mere værdig her før produkterne eksporteres, siger han.

Den slags produktion vil dog kræve en del i forhold til lovgivningen og Erik Jensen påpeger, at naalakkersuisut blandt andet derfor ser på muligheden for at hjemtage fødevarer området.

Powered by Labrador CMS