Revision med hård kritik: Aftaler er "usædvanligt gunstige for udlejer"

En intern forvaltningsrevision i Kommuneqarfik Sermersooq kommer med en række alvorlige kritikpunkter i forbindelse med en revision af kommunens forvaltning af boligområdet.

Offentliggjort

I forbindelse med afdækningen af den såkaldte boligsag i Kommuneqarfik Sermersooq er der blevet gennemført en forvaltningsrevision i kommunen.

Revisionen er udført af Deloitte, og rapporten, som nu er offentliggjort, kommer med en række alvorlige kritikpunkter af kommunen.

Sagen går kort fortalt ud på, at kommunen har lejet boliger af private investorer for at fremleje dem til borgere og personale.

Rapporten konkluderer blandt andet, at nogle af aftalerne med de private investorer er usædvanligt gunstige for investorerne - blandt andet fordi, at kommunen har forpligtet sig til at aflevere boligerne i samme stand efter årevis leje.

Det vil sige, kommunen skal renovere boligerne til nyopført, når kommunen ikke vil leje boligerne længere, selvom lejekontrakterne gælder i mindst ti år.

Ingen udbud og tvivlsomme offentlige lån

Revisionen tager også fat i et andet punkt, som Siumuts Inga Dora G. Markussen tidligere har påpeget. Nemlig at der ikke er lavet nogen strategi for, hvad der skal ske med lejerne ved lejeaftalernes ophør.

Revisionen påpeger også, at ingen af aftalerne har været i udbud, samt at de offentlige lån, der også er ydet til projekterne, kan være givet i strid med reglerne. De offentlige lån i byggerierne er på 131 millioner kroner.

Derudover finder revisionen heller ikke noget tegn på, at forvaltningen har gjort sig tanker om, hvorvidt konstruktionen for metoden overhovedet var lovlig:

- Der ses ikke i 2015 eller 2016/17, at være udarbejdet og politisk behandlet redegørelse for løsningens lovmedholdelighed og/eller procedurekrav i tilknytning til ordningen. Der ses heller ikke at have været en dokumenteret dialog med Naalakkersuisut i tilknytning til løsningen, står der i rapporten.

Her er kritikpunkterne, der er fundet af Deloitte og kommunens egne analyser, som drejer sig om lejeaftalerne i boligsagen:

  • Ingen af aftalerne har været sendt i udbud for derigennem at sikre kommunen den bedste kombination af pris, funktionalitet og kvalitet. I stedet er aftalerne indgået på baggrund af en afsøgning af markedet og henvendelser fra interesserede ejendomsdevelopere
  • To aftaler (med samme udlejer) må siges at være usædvanligt gunstige for udlejer, idet:
    • også udvendig vedligeholdelse påhviler lejer,
    • ejendommene skal leveres tilbage i samme stand som ved overtagelsen af lejemålet (dvs. nyopført),
    • aftalerne er uopsigelige i mere end 10 år (den ene via en 2 årig opsigelsesperiode)
    • tidspunktet for udnyttelse af aftalernes købsoptioner ligger mere end 5 år efter lejemålets overtagelse. Dette indebærer at udlejer dermed kunne indfri de offentlige lån med en rabat – i tillæg til den rentefri finansiering i indtil indfrielsestidspunktet.
  • To aftaler først er politisk behandlet efter aftalernes underskrivelse. Begge aftaler er i øvrigt indgået primo 2019 efter en længere periode, hvor der ikke er indgået aftaler. Dette er de to eneste aftaler der er indgået efter Budgetlovens ikrafttræden.
  • De offentlige lån, der knytter sig til aftalerne kan være ydet i strid med bekendtgørelsen om boligfinansiering, idet disse regler forudsætter at lejen fastsættes i henhold til lejeforordningens bestemmelser om privat udleje, såfremt der skal kunne opnås offentlig boligfinansiering.
  • 5 ud af 12 aftaler fortsat ikke er overdraget til Iserit A/S på trods af den politiske beslutning herom.
  • Der er (endnu) ingen strategi for håndtering af tilbud til lejere ved lejeaftalernes ophør.

I rapporten har revisoren desuden lavet en oversigt over de aftaler, som kommunen har indgået med investorerne:

Sermitsiaq.AG arbejder på en kommentar til sagen fra borgmester Charlotte Ludvigsen (IA).

Powered by Labrador CMS