Poppel kritiserer boligmetode: En uforståelig disposition
To økonomer giver deres vurdering af Kommuneqarfik Sermsersooqs omstridte metode til at skaffe boliger til borgerne. Den ene mener ubetinget, at boligmetoden er problematisk. Den anden er ikke uenig men gør opmærksom på, at der også kan være argumenter for metoden.
Oppositionspolitikere i Kommuneqarfik Sermersooq mener, at kommunen har ødslet med skatteborgernes penge i boligsagen.
Siumuts Inga Dora G. Markussen har eksempelvis fremført, at kommunen stadigvæk vil stå med et boligproblem, når lejekontrakterne på de omkring 400 boliger udløber.
Selvom kommunen over en periode samlet set vil betale over hundrede millioner kroner i underskudsgaranti på lejemålene, så har kommunen stadig ingen boliger, når lejekontrakterne udløber, lyder argumentet fra Inga Dora G. Markussen.
Omvendt har borgmester Charlotte Ludvigsen flere gange slået fast, at det har været en hensigtsmæssig måde at skaffe boliger på, og at det er billigere for kommunen at leje boligerne end at bygge boligerne selv.
Sermitsiaq.AG har forelagt sagen for to økonomer for at få deres vurdering af kommunens omstridte fremgangsmåde.
Svarer til at tisse i bukserne
Økonom og Emeritus på Ilisimatusarfik Birger Poppel giver umiddelbart Inga Dora G. Markussen ret.
- Det er rigtig. Det er åbenbart uforståelig, at kommunen kaster sig ud i den her form for dispositioner, siger Birger Poppel til Sermitsiaq.AG.
Han mener, at kommunens ageren ud fra et økonomisk synspunkt svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen.
- På den lange bane kan du sige, at kommunen står i samme situation - nemlig uden at have nogen boliger til den gruppe borgere, kommunen har en forpligtelse til at sikre boliger til. Men på den anden side har kommunen fuldt finansieret noget privat byggeri og endda med favorable lån. Når kontrakterne udløber, bliver kommunen bliver så nødt til at gentage lejen af det privat byggeri, hvis man ikke har sat noget igang selv, siger Birger Poppel og fortsætter:
- Skyder sig selv i foden
- Kommunen skyder sig selv i foden. Hvis kommunen ikke bygger nu, kan den om nogle år stå med en nedslidt boligmasse og uden en nyere boligmasse af offentligt ejede boliger. Kommunen har sat høje mål for befolkningsudviklingen i Nuuk, og tilflytningen til byen fortsætter. Der er derfor ingen grund til at tro, at behovet for offentligt ejede boliger forsvinder.
Birger Poppel mener på den baggrund, at det haster med en planlægning af byggeriet af offentligt ejede boliger i Nuuk.
Økonom og professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet er ikke uenig med Birger Poppel, men fortæller, at der også kan være argumenter, der taler for kommunens prioriteringer.
Professor: Det ses også i det private
Professoren siger, at han umiddelbart er enig med Tilsynsrådets vurdering af, at metoden er uden for kommunalfuldmagten, men der kan være økonomiske argumenter for at leje frem for at bygge boligerne selv og eje dem:
- Det er ikke nødvendigvis bedre økonomisk, at kommunen selv bygger. Man ser det ofte i dag, at eksempelvis private virksomheder får ejendomsselskaber til at bygge et kontor, hvor den private virksomhed lejer sig ind. Det gør en privat virksomhed kun, fordi der er fordele at leje fremfor at eje det selv, forklarer Per Nikolaj Bukh.
Han understreger dog også, at tidshorisonten i princippet kan spille en rolle:
- Hvis eksempelvis kommunen har et synspunkt om, at det er et behov, man har inden for de næste seks til ti år, hvorefter private vil udbyde lejligheder på mere markedsbaserede vilkår, eller der ikke længere er brug for boligerne. Så vil det være dumt at bygge noget. Så er det bedre at leje, siger Per Nikolaj Bukh.
Læs mere om boligsagen her.