Rapport: Nogle anbringelser af grønlandske børn kunne undgås
Grundet sproglige og kulturelle barrierer, mislykkes de danske kommuners forsøg på forebyggende indsatser for socialt udsatte forældre. Konsekvensen er anbringelse af børn.
Nogle anbringelser af børn med grønlandsk baggrund kunne være forhindret, hvis samarbejdet mellem sagsbehandler og forældre havde været bedre.
Sådan vurderer chefanalytiker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE, Karen Margrethe Dahl.
Hun står bag den allerede omdiskuterede rapport ” Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner”.
- Forældrene er tilbageholdende i samarbejdet med sagsbehandleren, når de ikke føler sig forstået og måske endda har en forventning om at blive forskelsbehandlet. Det skaber selvsagt en dårlig proces, som i sidste ende går ud over børnene, siger Karen Margrethe Dahl i en pressemeddelelse.
Rapporten om børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark er offentliggjort i dag, tirsdag. En af rapportens konklusioner er, at forebyggende indsatser fra kommunens side kan fejle på grund af sproglige og kulturelle vanskeligheder.
Forskelle på sprog, kultur og idealer
Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020 blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet, og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet. I undersøgelsen er 7.113 børn med en eller to forældre, der er født i Grønland medtaget. Af dem er 396 børn anbragt uden for hjemmet.
En anbringelsessag kan være frustrerende for alle forældre. Men undersøgelsen peger på flere udfordringer der bunder i forskelligheder i samarbejdet mellem sagsbehandler i Danmark og grønlandske forældre.
- Det handler både om sprogvanskeligheder og forskellige måder at fremstille sig selv på, kulturel forskel på, hvordan man lever op til idealer om at være en god forælder, systemiske forskelle på, hvornår en bekymring for et barn bliver til en anbringelse, og hvad en anbringelse indebærer og om oplevelser hos både grønlandske forældre og sagsbehandlere af at blive mødt med fordomme og mistillid, lyder det i rapporten.
Samarbejde kan styrkes
Rapporten peger på, at tolke ikke bruges systematisk i sagsbehandlingen, da behov for tolkning kan opdages sent i forløbet. Men både forældre og sagsbehandlere udtrykker i interviews, at forældrenes position styrkes, når der er tolk til stede.
- Derudover kan begreber som fx en forebyggende indsats eller en frivillig anbringelse betyde meget forskellige ting i en dansk og en grønlandsk kontekst. Tilsammen kan disse systemiske forskelle betyde, at forældrene har svært ved at forstå, hvorfor der rejses bekymring for deres forældreskab og familieliv, og hvor meget der skal til, for at kommunen griber til fx en anbringelse, lyder det i rapporten.
Konklusionen er blandt andet, at nogen anbringelser kan undgås, hvis sagsbehandlere og forældre kan have forståelse med hinanden og samarbejde om forebyggende indsatser. Begge parter oplever nu fordomme om hinanden, lyder det.
Øget viden, kendskab til Grønland og det grønlandske miljø, tilbud om kontaktperson til grønlandske forældre og uformelle møder imellem sagsbehandlingen peges som muligheder for at styrke samarbejdet mellem forældre og kommunen.
