Rapport rejser tvivl om brug af forældretest
Der er ingen eksempler på, at autoriserede, grønlandsksprogede psykologer er blevet brugt til at gennemføre psykologiske tests på forældre i anbringelsessager i Danmark. Det forstærker kritikken af de tests, der anvendes i forældrekompetenceundersøgelser.
I udarbejdelsen af VIVE’s rapport ”Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner” kunne analytikerne ikke finde eksempler på grønlandsksproget psykologer, der har gennemført psykologiske tests på grønlandske forældre i anbringelsessager.
De danske kommuner har heller ikke kendskab til grønlandske psykologer, som har autorisation til at gennemføre forældrekompetenceundersøgelser, fremgår det i rapporten.
- I anbringelsessagerne med børn med grønlandsk baggrund rejses der i flere tilfælde tvivl om kvaliteten af forældrekompetenceundersøgelserne, der indgår i § 50-undersøgelserne, da de psykologer, der gennemfører undersøgelserne, i næsten alle tilfælde har dansk baggrund, og da testene ikke er validerede i forhold til grønlandsk sprog og kulturbaggrund, lyder det i rapporten.
Også det danske psykolognævn er i en af sagerne delvist enig i kritikken, da de fremhæver, at undersøgelsen bør have inkluderet faglige overvejelser om betydningen af forældrenes kulturbaggrund.
Flere mødre står frem
I P1 Morgen fortæller tre møder om deres møde med kommunen og forældrekompetenceundersøgelserne. Her er oplevelserne mistillid, misforståelser og manglende forståelse for de psykologiske test.
Psykologiske tests, der anvendes i undersøgelserne er blandt andet test om empati, hvor forældre skal tyde følelser ud fra billeder af dansklignende personer, blækklatter hvor den gængse dansker måske vil tolke det som et træ, mens den grønlandske forælder måske tolker det som noget mere grønlandsk præget og derfor "rammer ved siden af normen", samt vurdering af sproglige kompetencer, som her er dansk og altså mange grønlandske forældres andet sprog.
Forældrekompetenceundersøgelser indeholder typisk:
- Observationer af forældrenes konkret udøvede forældreskab over for det barn, der er aktuel bekymring for
- Beskrivelser af ældre børns sagsforløb før og efter en eventuel anbringelse
- Observationer af forældrenes samspil med deres eventuelt ældre anbragte børn, når børnene er på samvær
- Beskrivelser af forældrenes beskæftigelse, boligforhold, psykiske og fysiske helbredsforhold og eventuelle misbrug af rusmidler
- Samtaler om forældrenes egne opvækstforhold og forestillinger om det fremtidige forældreskab
- Psykologiske test af forældrenes kognitive og følelsesmæssige ressourcer.
Tilflyttere kommer ind i systemet
Rapporten beskriver grønlandske forældrepar, der er flyttet fornylig til Danmark med et barn, hvor der bliver lavet en bekymringsunderretning eller, hvor familien selv søger hjælp.
- I sager, hvor anbringelsen sker, efter at barnet har boet hos forældrene i mindst et år, finder vi en del sager, hvor forældrene er flyttet til Danmark fra Grønland relativt kort tid før anbringelsen – i nogle tilfælde uden at blive registreret på en konkret adresse i Danmark, beskriver rapporten.
Her understreges det, at kommunen har for lidt kendskab til familiens baggrund.
