Qivioq Løvstrøm: Vi må afdække krænkelser af menneskerettigheder

Der skal en redegørelse til at undersøge forholdene omkring den danske spiralkampagne i Grønland og formentlig andre sager, som vi endnu ikke kender til.

Så klar er meldingen fra forkvinde i Grønlands Råd for Menneskerettigheder i Grønland, Qivioq Løvstrøm.

Hun mener, at befolkningens bevidsthed omkring menneskerettigheder er med til, at sager som spiralkampagnen er begyndt at komme op til overfladen. Men spiralkampagnen kan være kun toppen af isbjerget, mener Qivioq Løvstrøm.

- Vi er mere bevidste omkring vores menneskerettigheder. Derfor mener jeg, at der bør igangsættes en redegørelse for at afdække, om der er andre menneskerettigheder der er blevet krænket i tiden efter kolonitiden. Jeg tror, at spiralkampagnen kun er toppen af isbjerget, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Hun påpeger, at det kan handle om beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, social sikring eller indenfor sundhed.

Folkemord eller ej

Både Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder bebuder, at der skal igangsættes en redegørelse ligesom flere politikere har krævet det samme.

Politiker: Spiral-kampagne var folkemord

Hvor vidt, spiralkampagnen kan kategoriseres som folkemord som folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam har kaldt, vil rådet for menneskerettigheder ikke tage stilling til nu:

- Med folkemord er der tale om udslettelse af en helt folk. Det er den største krænkelse af menneskerettigheder ifølge FN’s konventioner. Så det er vigtigt at redegøre, hvad formålet var med spiralkampagnen. Havde spiralkampagnen til hensigt at udslette folket eller ej, forklarer Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder i Grønland til Sermitsiaq.AG og fortsætter:

- Vi siger ikke, vi er uenige eller enige med udlægningen af kampagnen som folkemord. Men vi finder det vigtigt, at formål og handlinger skal undersøges til bunds, siger hun.

Grov krænkelse

Ifølge en podcast fra DR fik omkring 4.500 fødedygtige kvinder og piger sat en spiral op af danske læger frem til midten af 1970’erne. Der var ikke samtykke til at få sat spiralen op, og piger helt ned til 13 år fik sat en spiral uden forældres vidende eller samtykke.

Sagen er tidligere nævnt her på Sermitsiaq.AG og i avisen AG.

Staten tog min mødom

Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder kommer med en fælles appel og mener, at sagen er en grov krænkelse af menneskerettigheder. Samtidig kalder de handlingerne for nedværdigende og umenneskelige behandling.

- Vi i rådet er rystede over, at der er sket systematiske opsætninger af spiraler uden samtykke på grønlandske piger og kvinder. Vi tager sagen meget alvorligt. Der er tale om en række grove krænkelser af menneskerettighederne der kan være i et stort omfang, siger Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Kraftige reaktioner på spiral-sag: Uhyggelig og skamfuld