Staten tog min mødom

Naja havde sprunget et år over i skolen, og var et år yngre end sine klassekammerater. Derfor var hun blot 14 år den dag, da hun sammen med de øvrige piger i hendes skoleklasse i Maniitsoq under en skolelægeundersøgelse fik at vide, at de skulle møde op på sygehuset og have lagt en spiral.

- Lægen sagde bare: Du skal op på sygehuset og have lagt en spiral. Der var ikke lagt op til, at det var en valgmulighed, siger hun.

Naja turde ikke sige noget til sine forældre om det, men gjorde, som der blev sagt. Sammen med de øvrige piger mødte hun dagen efter op på sygehuset, hvor de blev kaldt ind én og én og fik opsat en spiral. Naja var ikke seksuelt aktiv på det tidspunkt.

- Staten tog min mødom, siger hun.

Naja har senere fundet ud af, at det var et led i en landsdækkende indsats for at forebygge tidlige graviditeter, som var iværksat af Grønlandsministeriet.

Naja glemmer aldrig den dag på briksen, da spiralen blev lagt.

- Jeg kan huske at ligge på briksen over for distriktslægen og en sygeplejerske. Jeg kan huske smerterne i livmoderen. Det var meget ubehageligt, fortæller Naja, der sidenhen er blevet uddannet psykolog og traumeterapeut.

Under sit arbejde som traumeterapeut konstaterede hun, at hun selv var blevet traumatiseret af oplevelsen på briksen den dag for mange år siden.

15 børn på en årgang

Ligestillingsrådets formand Kathrine Bødker kender godt til historierne om brugen af spiraler i 60’erne, for hun har faktisk selv mærket konsekvenserne af det.

- Jeg er en del af den årgang, hvor der næsten ikke blev født nogen børn. I min klasse i folkeskolen i Paamiut var vi 15 børn på en hel årgang, fortæller hun.

Læs mere i det nye nummer af Arnanut som er på gaden 1. juli.

Arnanut Uge 26 2021

Klik her for at læse