Gå til hovedindhold

Qimusseq Sisimiut: Vi er klar til Avannaata Qimussersua

Hundeslædeforeningen i Sisimiut har siden november forberedt sig på at kunne overtage årets dyst hvis det skulle blive nødvendigt. Foreningen har tjekket isforholdene i Uummannaq dagligt de seneste uger, fortæller formand.

Isforholdene i Uummannaq har optaget hundeslædeforeningen i Sisimiut en del den seneste måned. Foreningen Qimusseq Sisimiut var nemlig nummer to på listen til at kunne overtage arrangementet Avannaata Qimussersua, hvis dysten ikke kunne blive afholdt i Uummannaq af forskellige årsager.

LÆS OGSÅ: Usikker is: Avannaata Qimussersua flyttes

I denne omgang blev årsagen ustabile isforhold.

- Vi har holdt vejret og set flere hundrede billeder af Uummannaq fjorden og isen deroppe på de sociale medier den seneste måned. Det var selvfølgelig spændende for os, og vi stod klar til at starte forberedelserne, fortæller formanden for Qimusseq Sisimiut, Susanne Berthelsen til Sermitsiaq.AG.

Forberedelser i gang

Hundeslædeforbundet i Grønland, KNQK, meldte torsdag, at Avannaata Qimussersua bliver flyttet til Sisimiut, med samme dato for løbet – den 1. april.

LÆS OGSÅ: Avannaata Qimussersua: De første finalister er klar

Her 18 dage før startskuddet lyder det forsikrende fra formanden:

- Vi er klar! Vi har den seneste uge haft travlt med at starte forberedelserne og samlet frivillige til at kunne klare det store arrangement. Det sidste skal lige på plads, men vi er klar til at byde deltagerne velkommen, siger Susanne Berthelsen.

- Selvfølgelig havde vi stor respekt for, at Avannaata Qimussersua skulle holdes i Uummannaq i år. Men vi er klar til at overtage efter KNQK’s beslutning og håber, at det bliver en god dyst, siger næstformand Najannguaq Enoksen.

Overvældende mange frivillige

En del af forberedelserne handler om økonomi. Det er vigtigt for foreningen at have penge på kontoen, så uforudsete udgifter kan klares på kort tid.

- Siden vi for alvor gik i gang med forberedelserne til dysten, har vi fået overvældende mange henvendelser fra borgere, der ønsker at være frivillige. Vi kan med sikkerhed sige, at vi kommer til at have nok hjælp fra lokalsamfundet. Men vi er selvfølgelig interesserede i at have flere frivillige, siger formand for hundeslædeforeningen i Sisimiut.

Qimusseq Sisimiut oplyser, at den 40 kilometer lange rute til Avannaata Qimussersua allerede ligger klar, efter arrangørerne af Arctic Circle Race, har hjulpet med at gøre den klar.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER