Professor: Sermersooq har spillet højt spil
Naalakkersuisut skal tage stilling til, om Kommuneqarfik Sermersooq må optage et lån på 1,25 milliarder kroner. Reelt er der dog ikke mange alternativer, for byggerierne er i stor udstrækning i gang eller allerede udført. Kommunen og Selvstyret er i samme båd, siger professor i økonomistyring.
Kommuneqarfik Sermersooq havde for år tilbage en plan, der skulle finansiere byggerier af skoler, daginstitutioner og tunneller for hundredvis af millioner af kroner. Planen havde kommunens byudviklingsselskab Siorarsiorfik - Nuuk City Development (NCD) i centrum.
Nu er planen gået i vasken, fordi NCD ikke kunne få den ønskede finansiering på plads, og derfor står kommunen nu med hatten i hånden og skal have godkendt plan B af Naalakkersuisut.
Planen indebærer, at kommunen optager et lån på 1,25 milliarder kroner til at overtage og betale for projekterne i NCD.
Professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh, siger om situationen, at kommunen har satset stort og nu skal der ryddes op:
Reelt få handlemuligheder
- Kommunen har spillet højt spil. Hvis man var lykkedes, ville man sidde med gevinsten, og ellers måtte Selvstyret træde til med hjælp, siger Per Nikolaj Bukh.
Han vurderer, at der i realiteten er få handlemuligheder til stede for Naalakkersuisut i forbindelse med godkendelse af kommunens forslag om at optage det store lån.
Det skyldes, at hvis Naalakkersuisut ikke godkender, at Sermersooq kan optage lånet, kan det ende med en konkurs for NCD og en halvfærdig kæmpeskole i centrum af Nuuk, og det er ifølge professoren 'ikke et gangbart alternativ'.
Derfor er den af kommunen fremlagte køreplan med optagelse af et lån formentlig den bedst mulige løsning:
I samme båd
- Det er borgerne, det kan gå ud over her. Så hele diskussionen om, hvor fjollet projektet var fra begyndelsen, skal man lægge til side.
- Kommune og Selvstyre er i bogstaveligste forstand i samme båd, siger Per Nikolaj Bukh, der i den forbindelse peger på det forhold, at Kommuneqarfik Sermersooq er markant større end de øvrige kommuner og i sig selv en økonomisk magtfaktor i Grønland. Det medvirker til, at Naalakkersuisut ikke kan sidde problemerne overhørig.
Per Nikolaj Bukh forklarer videre, at det er bydende nødvendigt for kommunen at få godkendelse af lånet inden nytår, da lånet er centralt i kommunens budget for 2023 og for hele planen om at fusionere NCD med boligselskabet Iserit samt at hjemtage de anlægsprojekter, som NCD dels havde færdiggjort og som er under opførelse.
På den anden side står Naalakkersuisut, som nu skal blåstemple Sermersooqs byggerier ved at godkende lånet. Her kan det vise sig, at godkendelsen af optagelsen af lånet kan komme med nogle betingelser fra Naalakkersuisuts side, vurderer professoren.
Professor: Fremstår som selvbetjening
Ifølge Per Nikolaj Bukh fremstår situationen nemlig som om, at Kommuneqarfik Sermersooq har lavet 'selvbetjening', hvilket sender et uheldigt signal til de andre kommuner. Derfor kan Naalakkersuisut vælge at opstille en alternativ løsning, der indebærer modkrav til kommunen:
- Alt efter hvilken løsning Naalakkersuisut vælger, så kan det ende med, at der sammen med en godkendelse kommer en lang liste fra departementet om ting, som departementet mener, at kommunen skal have styr på. Det kunne eksempelvis være, at hver gang der skal godkendes udgifter af en vis størrelse, så skal de sende forbi departementet.
- Det kalder man i daglig, at en kommune er kommet under administration, siger professoren.
Ifølge den seneste melding fra Naalakkersuisut bliver der tale om en stram deadline, hvor Naalakkersuisut først forelægges sagen på et møde 15. december