Gå til hovedindhold

Professor: Reducer antallet af fiskere

En af de største udfordringer for det grønlandske samfund efter beslutningen om at bygge tre nye lufthavne er manglen på arbejdskraft. Det blev i den grad italesat på Økonomisk Råds seminar lørdag på Hotel Hans Egede.

At fisk og en ny infrastruktur skulle have noget med hinanden at gøre lå ikke lige for. Men to indlæg af henholdsvis Søren Bjerregaard, medlem af Økonomisk Råd, og den norske professor Claire Armstrong fra det Arktiske Universitet i Norge, satte fingeren på et meget ømtåleligt emne, der går stik imod den politiske dagsorden, særligt hvad angår fiskeriet.

Solstrålehistorien

Søren Bjerregaard kunne med baggrund i ledighedsstatistikken fortælle solstrålehistorien om, hvordan langt flere igennem de senere år er kommet i arbejde.

- Ifølge en GE-undersøgelse har det medført, at samtlige brancher skriger efter arbejdskraft, fastslog Søren Bjerregaard, der ridsede tre barrierer op, som politikerne har ansvaret for at få fjernet, hvis man vil sikre et større arbejdsudbud.

Kvalifikationer

Langt flere skal have en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Der er eksempelvis en ledighed på 10 procent blandt personer, der kun har en folkeskoleuddannelse. Ledighedsprocenten på dem, der har en videregående uddannelse ligger på 0,6 procent, hvilket hører til det laveste i hele verden.

Mobilitet

Det skal være lettere at flytte hen til de steder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Mobilitetsfremmende ydelser skal have et serviceeftersyn, lød det.

Incitament

Det skal kunne betale sig at arbejde. Personer på sociale ydelser skal tjene en del, før det kan mærkes i pengepungen. Behov for en sammenhængende reform af velfærdsordninger og skat, er påkrævet lød det nok engang fra Økonomisk Råd.

LÆS OGSÅ: Torben M.: Hvordan kommer vi videre?

Den offentlige administration beskæftiger over 10.000 medarbejdere, mens fiskeriet på en andenplads har lidt over 4000 beskæftigede.

Antallet af beskæftigede i fiskeriet er steget i takt med at fiskepriserne er steget på verdensmarkederne. Umiddelbart lyder det positivt, men problemet er, at de unge, der kaster sig ud i fiskerierhvervet kun med en folkeskoleuddannelse, kommer til at mangle i andre dele af samfundet.

Udvikling går stik modsat

Og udviklingen i Grønland går stik modsat andre lande, hvor antallet af fiskere reduceres.

- Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, advarede professor Claire Armstrong om udviklingen og henviste til at teknologiudviklingen går henimod, at fisk fremover vil være uberørt af menneskehænder.

Og det store spørgsmål er, om Grønland i fremtiden kan være konkurrencedygtig på verdensmarkedet, når alle andre i den grad med investeringer i teknologi får  effektiviseret fiskeriet med færre hænder.

Stik imod dagsorden

Professorens anbefalinger går stik imod flere partiers ønske om at lave en ny fiskerilov, hvor målet er, at flere skal have muligheden for at bliver fisker og få del i havets ressourcer.

LÆS OGSÅ: Fremtidsforsker: Nye lufthavne stiller krav til fantasien
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER