Gå til hovedindhold

Politianmeldte direktører fik millioner i fratrædelsesordninger

To nu politianmeldte direktører i Kommuneqarfik Sermersooq fik hver over en million kroner i fratrædelsesgodtgørelse med sig fra kommunen.

Selvom kommunen senere valgte at politianmelde de to tidligere direktører Lars Møller-Sørensen og Hans Henrik Winther Johansen for mandatsvig, så fik direktørerne pæne beløb med i fratrædelsesgodtgørelse, da de forlod Kommuneqarfik Sermersooq. 

LÆS OGSÅ: To Sermersooq-direktører stopper

Det viser en aktindsigt Mediehuset Sermitsiaq.AG har fået. 

Tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen fik 1.381.228,56 kroner samt 90.250,08 kroner i pension. Direktøren fik desuden lov til at beholde noget it-udstyr.

Tidligere anlægsdirektør Hans Henrik Winther Johansen fik en aftale med 11 måneders løn og pension. I alt et beløb på 1.029.691,19 kroner.

De to direktører forlod kommunen i løbet af få dage i slutningen af juni og begyndelsen af juli 2021.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Millionkontrakt bag politianmeldelse

Senere på året i november kunne Sermitsiaq.AG afsløre, at de to direktører var blevet meldt til politiet for mandatsvig. Begge nægtede, at der var hold i anklagerne.

De direktører spiller desuden væsentlige roller i en særdeles kritisk forvaltningsrevision, der er blevet lavet af Kommuneqarfik Sermersooqs boligområde.

LÆS OGSÅ: Iserit presset med i boligprojekt - fik lån på 20 millioner kroner til gengæld

Forvaltningsrevsionen retter kritik af de to direktører, og Kommuneqarfik Sermersooq er i gang med en omfattende oprydning af området.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER