Pele Broberg opfordrer: Narsarsuaq skal også holdes åben

Efter principaftalen mellem Naalakkersuisut og forsvarsministeriet om at beholde Kangerlussuaq, opfordrer Inatsisartut-medlem Pele Broberg (PN) til Naalakkersuisut, at der skal arbejdes for at holde Narsarsuaq åben

Naalakkersuisut må sikre Narsarsuaqs fremtid.

Det mener Inatsisartut-medlem Pele Broberg, efter, at naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger samt naalakkersuisoq for infrastruktur Karl Frederik Danielsen og forsvarsminister Trine Bramsen har onsdag underskrevet en principaftale om forsvarets brug af Kangerlussuaq.

- Med udgangspunkt i Naalakkersuisuts seneste udmelding om at beholde Kangerlussuaq åben, med alle de samfundsøkonomiske følgevirkninger dette har, skal vi fra Partii Naleraq på det kraftigste opfordre Naalakkersuisut til også at sikre at Narsarsuaq forbliver åben som lufthavn i fremtiden, skriver han i en pressemeddelelse.

Han mener således, at lufthavnen i Narsarsuaq må forlænges.

- Ikke blot med nuværende banelængde, men gerne opgraderet til 2200 meter bane. Ganske som Nuuk og Ilulissat. Dermed vil Qaqortoq lufthavn få en alternativ lufthavn med med bedre regularitet, der ligger tæt på, dette vil sikre turismens udvikling i regionen, med direkte adgang fra flere lande. Ganske ligesom i Nuuk, Ilulissat og Kangerlussuaq, lyder det fra Pele Broberg.

Powered by Labrador CMS