Forsvaret betaler for renovering af Kangerlussuaq

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger samt naalakkersuisoq for infrastruktur Karl Frederik Danielsen og forsvarsminister Trine Bramsen har netop underskrevet en principaftale om forsvarets brug af Kangerlussuaq. Forsvaret betaler for renovering og drift af lufthavnen.

-Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, Naalakkersuisoq for infrastruktur, Karl Frederik Danielsen og den danske forsvarsminister Trine Bramsen har i dag underskrevet en principaftale om Forsvarets brug af lufthavnen i Kangerlussuaq. Forvaret betaler for renovering og fremtidige vedligeholdelse af Kangerlussuaqs lufthavn.
Offentliggjort

Senest opdateret kl 10.45 med oplysninger om, at forsvaret betaler.

Der er tale om en principaftale, som udelukkende fastlægger de overordnede rammer for forsvarets fortsatte brug af lufthavnen i Kangerlussuaq.

Aftalen fastlægger samtidigt, at Kangerlussuaq fortsat må bruges af civile fly. Det er fortsat Selvstyret, der vi Mittafeqarfiit ejer lufthavnen.

- Denne aftale vil være til gavn for forsvaret, for Grønland og for grønlænderne, siger forsvarsminister Trine Bramsen i forbindelse med underskrivelsen.

- Vores forsvar løser vigtige samfundsopgaver for hele Rigsfællesskabet til gavn for vores alle sammens tryghed. Jeg er derfor glad for, at vi i tæt dialog med Selvstyret er blevet enige om en løsning, der kan sikre, at Forsvaret fortsat kan løse sine opgaver i og omkring Grønland. Det er en vigtig beslutning og understreger vores prioritering af Arktis-område, tilføjer hun.

En arbejdsgruppe med deltagelse af forsvarsministeriet og Selvstyret har siden februar arbejdet på at få principaftalen på plads.

- Det er med glæde at jeg nu kan konstatere, at der er enighed om en løsning som kommer alle parter til gode. Det er ligeledes en glæde for mig at borgerne i Kangerlussuaq, nu har mere vished om fremtiden for lufthavnen i bygden, siger naalakkersuisoq Karl Fredrik Danielsen.

- Det er resultatet af det gode samarbejde mellem Naalakkersuisut og Forsvarsministeriet. Vi er glade for at vi har kunnet komme til enighed om en principaftale, og det videre arbejde vil uden tvivl være i samme gode ånd, siger naalakkersuisoq Ane Lone Bagger.

Principaftalen omtaler ikke direkte, hvem der skal betale for renovering og drift af lufthavnen. Men på pressemødet i forbindelse med underskrivelsen fastslog Ane Lone Bagger og Karl Frederik Danielsen, at det er forsvaret, der kommer til at betale for den nødvendige renoveringen og reparation af lufthavnen. Ligeledes bliver det forsvaret, der skal betale for den daglige drift.

Arbejdsgruppen mellem Selvstyret og forsvaret skal nu udarbejde den præcise model for, hvordan lufthavnen skal stilles til rådighed for forsvaret.

Sideløbende arbejde arbejdsgruppen med Qeqqata Kommunia og Selvstyret viderer på, hvordan man vil bruge lufthavnen til turisme og andre civile formål.

Powered by Labrador CMS