Kangerlussuaq fortsætter som atlantlufthavn
Med principaftalen om Forsvarets brug af lufthavnen i Kangerlussuaq har Naalakkersuisut sikret, at civile rejsende fortsat skal have adgang til Kangerlussuaq som nu. Naalakkersuisut vil dog fortsat ikke lægge sig fast på, hviken trafik man forventer til Kangerlussuaq, når de ny lufthavne åbner.
Principaftalen mellem Naalakkersuisut og forsvarsministeriet er en aftale om Forsvaret fortsat må bruge lufthavnen i Kangerlussuaq. Under forhandlingerne har Naalakkersuisut lagt vægt på, at de civile rejsende fortsat skal have adgang til lufthavnen.
- I principaftalen er det fastslået, at Kangerlussuaq fortsat skal benyttes af civile rejsende. Vi har fastslået med principaftalen, at Kangerlussuaq fremover kan beflyves af civile rejsende og turister, siger naalakkersuisoq for infrastruktur, Karl Frederik Danielsen under underskrivelsen af aftalen.
Kangerlussuaq skal fortsat bruges som atlantlufthavn samtidig med, at Forsvaret opretholder sin tilstedeværelse i Kangerlussuaq. Til gengæld skal Forsvaret betale for den nødvendige renovering og fremtidige vedligeholdelse samt den daglige drift af lufthavnen.
Borgermøde snarest
Ane Lone Bagger og Karl Frederik Danielsen oplyser til pressen, at der snarest vil være borgermøde i Kangerlussuaq om bygdens fremtid.
Principaftalen betyder det, at lufttrafikken i Kangerlussuaq ikke bliver påvirket af Forsvarets tilstedeværelse.
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender understreger, at forsvarsaftalen mellem Danmark og Grønland fra 1991 stadig er gældende.
Men fremtidens lufttrafik er dog stadig uklar, da der om fire år vil være i alt tre atlantlufthavne i landet.
- Det seneste tal viser, at turister oftets rejser til Ilulissat og dernæst Kangerlussuaq. Vi har derfor sikret, at turister og andre rejsende fremover kan komme til Kangerlussuaq. Når de kommende atlantlufthavne i Ilulissat og Nuuk kommes i brug kan tallene ændre sig, og derfra må man vurdere den fremtidige infrastruktur. Det vil tiden vise, siger Karl Frederik Danielsen.