Partiformand om voldgift-anmodning: Forventeligt og en potentiel katastrofe
Jens-Frederik Nielsen håber, at Naalakkersuisut kan vinde en eventuel voldgiftssag over Greenland Minerals, for han frygter konsekvenserne for landets økonomi, hvis man taber. Naalakkersuisoq afviser, at der er grundlag for hverken voldgiftssag eller erstatning til Greenland Minerals.
Et retsligt efterspil om Greenland Minerals ret til erstatning som følge af det nyligt indførte uran-forbud er under opsejling.
Mineselskabet har anmodet Naalakkersuisut om, at der indledes en voldgiftssag om spørgsmålet, oplyser Naalakkersuisut onsdag.
En af de mest aktive politikere i spørgsmålet om risikoen for et erstatningskrav fra Greenland Minerals har været Demokraatits partiformand, Jens-Frederik Nielsen, der ad flere omgange har stillet spørgsmål til naalakkersuisoq om sagen.
Han siger til Sermitsiaq.AG, at han er dybt bekymret over den seneste udvikling i sagen, som han mener kan være første skridt i en række juridiske tiltag, som Greenland Minerals kan sætte i værk for at søge erstatning:
Forventeligt første skridt
- Det, der sker nu, ser jeg som første skridt af, hvad man kan forvente. De oplysninger, jeg har fået fra Naalakkersuisut via mine spørgsmål, tolker jeg som, at vi står i en usikker position, siger Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq.AG.
Han henviser til, at Naalakkersuisut i forbindelse med vedtagelse af uran-forbuddet har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at en rettighedshaver - i dette tilfælde Greenland Minerals - vil slæbe Selvstyret i retten.
Han kalder situationen forventelig:
- Vi har med et selskab at gøre, som har en underskrevet aftale i hånden, og Naalakkersuisut har indført en lovgivning, der ulovliggør projektet, siger han.
Frygter kæmpe-regning
Jens-Frederik Nielsen frygter, at det potentielt kan ende med en kæmpe regning til det grønlandske samfund, hvis Naalakkersuisut taber voldgiftssagen eller en senere retssag. Det er nemlig ikke småpenge Greenland Minerals har brugt på efterforskning af Kuannersuit-projektet.
Greenland Minerals fik tilladelse til efterforskning helt tilbage i 2007 og forventede at kunne stable en milliard-forretning på benene, hvis der er i sidste ende blev givet tilladelse til at opføre minen.
- Det er skrækkeligt, hvis vi skal give erstatning til Greenland Minerals.
- Det er katastrofalt, at vi ikke ved, hvad det kan få af konsekvenser. Vi ved jo ingenting, og det gør, at man som oppositionspolitiker sidder ude på stolekanten, siger Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:
- En ting er den omkring halve milliard kroner selskabet har brugt på efterforskning. Men bliver det et spørgsmål om ekspropriation - så er det ikke kun deres foreløbige udgifter. Så kan det også komme til at dreje sig om tabt indtjening. Det enormt farligt, og det er den bekymring, vi har.
Naalakkersuisoq forventer ikke erstatnings-regning
Ifølge Greenland Minerals egne tal forventede selskabet at betale omkring 1,2 milliarder kroner om året i skatter til Landskassen i minens levetid.
Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA) udtaler, at hun holder fokus på fakta og ikke frygt.
Spørgsmål: Politikeren Jens-Frederik Nielsen frygter, at der kan komme en stor regning til Selvstyret, hvis sagen tabes. Hvad siger naalakkersuisoq til den frygt?
- Jeg forholder mig kun til sagens fakta og arbejder aktuelt med denne. Som udgangspunkt er der efter min holdning ikke grundlag for en voldgiftssag eller for at betale erstatning, skriver Naaja Nathanielsen i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG.
Hemmelig vurdering
Selvstyret har også fået udarbejdet en juridisk vurdering af risikoen for at blive gjort erstatningspligtig over Greenland Minerals, men den vurdering holdes hemmelig i tilfælde af en eventuel retssag.
Naalakkersuisoq har i en pressemeddelelse også meldt ud, at man ser anmodningen om en voldgiftssag som et symbol på, at Greenland Minerals ikke vil respektere et grønlandsk ønske om uran-forbud.
Juraprofessor Peter Pagh siger i den forbindelse, at det er ganske normalt, at tvister om aftaler afgøres i en voldgift, hvis der opstår uenighed om en given aftale.