Olsvig: Udvalg er nødvendigt onde for Danmark
Et nyt kontaktudvalg i rigsfællesskabet er et resultat af, at Grønland er mere kritisk, siger ph.d. studerende.
Kommunikationslinjerne i rigsfællesskabet er forældede, og et nyt udvalg kan være et skridt i den rigtige retning for at sikre bedre inddragelse af Grønland i fremtidige beslutninger.
Sådan lyder vurderingen fra ph.d. studerende og tidligere IA-formand Sara Olsvig.
Hun er ikke overrasket over, at Danmark kom med indrømmelser til Grønland på rigsmødet, der har fundet sted de seneste dage.
Indrømmelserne består i, at Grønland igen vil sidde foran Danmark og Færøerne ved møder i Arktisk Råd. Dernæst oprettes et kontaktudvalg med fokus på sikkerheds- og forsvarsområdet, og hvor Grønland og Færøerne vil få mere "albuerum", fortalte statsminister Mette Frederiksen torsdag eftermiddag.
Grønland tilspiller sig uventet rolle
- Jeg er ikke så overrasket. Vi har fået et nyt Naalakkersuiut, der virker til at være mere bevidst om det udenrigs- og sikkerhedspolitiske og Grønlands betydning i stormagtspillet, siger Sara Olsvig.
Beslutningen om at sætte Grønland forrest i Arktisk Råd kalder Olsvig for en meget vigtig symbolsk handling.
- I de seneste ti år har det været svært for Grønland at bibeholde sin plads, fordi Arktisk Råd i højere grad end tidligere er blevet et forum for stater, hvor det tidligere mere havde karakter af et mellemfolkeligt samarbejde, hvor Grønland også tidligere har kunnet skrive under på aftaler på vegne af rigsfællesskabet.
- Nu har Grønland alligevel tilspillet sig en rolle, som man ikke troede Grønland kunne i en tid med øgede spændinger i Arktis, men det kan man, fordi Grønland geopolitisk ligger, hvor man ligger, og er i gang med en proces mod øget selvsbestemmelse, siger Sara Olsvig til Sermitsiaq.AG.
Kapacitetspakke eksempel på forældet kommunikation
Om det nye kontaktudvalg siger hun, at det kan betegnes som et 'nødvendigt onde' for Danmark, der bliver nødt til at tage mere hensyn til Grønland, når der træffes beslutninger vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik.
- Grønland er blevet mere kritisk men også mere nødvendig for Danmark, siger hun.
Op til rigsmødet har der været stor debat om en folketingsbeslutning om at styrke forsvaret i Grønland og på Færøerne for 1,5 milliarder kroner i en såkaldt arktisk kapacitetspakke.
Sara Olsvig peger på beslutningen som et klasseeksempel på en forældet kommunikation i rigsfællesskabet, hvor beslutninger vedrørende Grønland træffes i Danmark uden involvering af det grønlandske parlament.
Inatsisartut-udvalg bør have mere magt
Danmark havde rådført sig med det daværende Naalakkersuisut om sagen, men Naalakkersuisut havde ikke involveret Inatsisartut.
Derfor er det nye kontaktudvalg et skridt i den rigtige retning, men der er også brug for ændringer internt i Grønland, vurderer hun.
Sammen med den danske forsker Ulrik Pram Gad udgav hun i december et notat med anbefalinger til en bedre kommunikation i rigsfællesskabet.
Blandt anbefalingerne var også en styrkelse af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut:
- Vores anbefaling var at udvalget styrkes i en sådan grad, så det tilsvarer Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.
- Ifølge Grundloven skal den danske regering rådføre sig med nævnet. Naalakkersuisut er i dag ikke forpligtet til at inddrage Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, og det er en svaghed for Grønland selv, siger Sara Olsvig.