Olsvig: Praksis trumfer Grundloven
Selvom Grønland ifølge Grundloven ikke må agere sikkerhedspolitisk, så overhaler virkeligheden den gamle lov.
Gennem mange år har Grønlands ret til en selvstændig stemme i udenrigs- og sikkerhedspolitik været til debat. Ifølge Grundloven kan Grønland ikke agere alene på de to områder.
Men der foregår et tovtrækkeri mellem Grundloven og Selvstyreloven, og virkeligheden viser, at Grønland reelt har indflydelse på de udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder, konkluderer Sara Olsvig, som er igang med et PhD-projekt på Ilisimatusarfik.
Hun skriver om problematikken i en analyse lavet i samarbejde med seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier. Analysen er med i en ny bog om sikkerhedspolitik i Arktis.
Tendens til kun at kigge på nationalstater
Olsvig mener, at pointen om Grønlands indflydelse er vigtig:
- Der en bevægelse i verden hen i mod stormagtsrivalisering og en tendens til kun at kigge på, hvordan nationalstaterne agerer overfor hinanden.
- Men når den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken på én af sine første rejser vælger at rejse til Grønland, så fortæller det en anden historie, siger Sara Olsvig.
Hendes pointe er, at USA med besøget tillægger Grønland en betydning, der ikke nødvendigvis er nedfældet i Grundloven.
Rammerne passer ikke til virkeligheden
Sara Olsvig peger på, at Grønlands ageren løbende har skubbet til de lovmæssige rammer helt tilbage, fra da Grønland meldte sig ud af det daværende EF:
- Grønland bliver ved Danmarks indtræden indlemmet i EF i 1973, men Grønland melder sig ud efter indførelsen af hjemmestyret. Det kan godt være, der er nogle rammer, men de passer ikke altid med, at der går mennesker rundt i Grønland og tager beslutninger, der har betydning internationalt.
- Grønland har skabt sig en plads og blevet en aktør internationalt, siger Sara Olsvig.
Et andet eksempel er vedtagelsen af lufthavnspakken med nye lufthvne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. Pakken blev udelukkende udformet og vedtaget af Inatsisartut men førte også til en reaktion fra Danmark, da pakken vil få konsekvenser for Kangerlussuaq, som Forsvaret bruger.
Risikere at tilbagerulle selvbestemmelse
- I de situationer opstår der tovtrækkeri mellem Selvstyreloven og Grundloven. Hvor meget kan Danmark under henvisning til Grundloven kræve at være involveret i det der besluttes i Inatsisartut, og anses som indenrigspolitisk i Grønland? Og hvor langt kan Grønland strække sin selvbestemmelse under henvisning Selvstyreloven, når noget potentielt er sikkerhedspolitisk?
- Vi konkluderer, at de eksisterende beslutningsstrukturer i rigsfællesskabet og internt i Grønland ikke er gearet til, at Grønland tager beslutninger i så høj grad, som Grønland i praksis gør. Derfor bør beslutningsprocesserne på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område i Grønland styrkes, siger Sara Olsvig og fortsætter:
- Vi konkluderer også, at man ikke kan lave en klar skillelinje mellem, hvad der er sikkerhedspolitik og indenrigspolitik. Derfor er der behov for at tænke nyt i den måde, man udvikler sin politik i rigsfællesskabet, ellers risikerer man at tilbagerulle noget af den selvbestemmelse, Grønland gennem Selvstyreloven har opnået.