Annonce
Olsvig erkender "rodebutik" men glæder sig over lyspunkter i forfatningsudkast
Forfatningskommissionen har været en rodebutik. Men forfatningsudkastet bør tages alvorligt og har potentiale til at udvikle sig til et epokegørende dokument, mener Sara Olsvig.
Arbejdet med et forfatningsudkast har været præget af rod, og størstedelen af det præsenterede resultat kunne passe til enhver vestlig nation.
Men der er også lyspunkter i udkastet, for eksempel at udkastet tydeligt er baseret på generelt anerkendte menneskerettigheder til beskyttelse af den grønlandske befolkning.
Annonce
Samtidig er der også forsøg på at sikre særlige grønlandske forhold. Derfor har dokumentet potentiale til at blive epokegørende, ligesom det også er vigtigt, at der tegnes et billede af, hvem der er grønlænder.
Det mener Sara Olsvig, der dels var med til at etablere Forfatningskommissionen tilbage i 2016, og som i de sidste to år af kommissionens arbejdstid var tilforordnet med særligt fokus på menneskerettigheder.
Eksperter frem for politikere
På grund af Sara Olsvigs særlige indsigt i forfatningsarbejdet, har Sermitsiaq.AG interviewet hende om arbejdet, og hun erkender, at kommissionen kom dårligt fra start, og at arbejdet har været en "rodebutik", som hun udtrykker det.
- Det burde fra start have været en kommission bestående af eksperter og ikke politikere, siger Sara Olsvig. Men der er samtidig tale om en historisk begivenhed, der ikke bør undervurderes siger hun:
- Samlet set bør udkastet tages alvorligt. Det er historisk, at vi nu har et udkast til en forfatning. Arbejdet ligger i naturlig forlængelse af Selvstyreloven, siger hun og råder samtidig til, at diskussionen om statsdannelse ikke skal overskygge den vigtige og dybdegående debat befolkningen og politikerne bør have om de grundlæggende værdier, forfatningsudkastet lægger for dagen.
Naturen med i forfatningen
Hun glæder sig på nuværende tidspunkt over de særlige islæt i forfatningsudkastet, som ikke ses i særlig mange andre forfatninger verden over. Det gælder blandt andet præamblen, som inkluderer sætningen ”Det grønlandske folk er en del af naturen”, og paragraf 20: "§ 20. Enhver har ret til at leve i et rent og sundt miljø, der beskyttes på et bæredygtigt grundlag."
- Det viser, at vi er en del af naturen og en integreret del af oprindelige folks bevægelsen, hvor man har en anden måde end den gængse vestlige måde at anskue sig selv som mennesker i forhold til naturen på, samtidig med, at der henvises til nye menneskeretlige udviklinger, såsom retten til at leve i et sund miljø, siger Sara Olsvig.
Sara Olsvig hæfter sig desuden ved formuleringer i præamblen om, at Inuit er det oprindelige folk i Grønland, samtidig med, at alle andre borgere anerkendes som ligeværdige under denne grundlov.
Ok til flere folk inden for samme stat
- Dette læser jeg som, at alle borgere i Grønland anerkendes som ligeværdige, og at hvem der er grønlændere er bredere, end hvem der er inuit. Ikke alle grønlændere er nødvendigvis inuit, og det er helt i orden, og som det skal være. En del af befolkningen idenficerer sig som inuit og en del identificerer sig som andre folk.
- Man kan godt have flere folk inden for samme stat, siger Sara Olsvig.
Der er dog udeståender, som Olsvig håber befolkningen og politikerne vil gå særligt i dybden med. Præamblen nævner, at ”Grønland er baseret på kollektive rettigheder, og princippet om folkeligt fælleseje af hele vores land, hav og alle ressourcer er ufravigeligt”.
Hvordan skal den fælles ejendomsret beskyttes?
- Der udestår store og vigtigt debatter om, hvordan vi vil forvalte og beskytte den fælles ejendomsret til vores fælles ressourcer, og hvordan vi i fremtiden vil beskytte inuit som værende de oprindelige rettighedshavere i scenarier, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig drastisk. Her bør man gå mere i dybden, og det er en af de ting forfatningskommissionen ikke har nået.
Forfatningsudkastet blev præsenteret ved en højtidelig ceremoni på Ilimmarfik fredag. Det er stadig ufærdigt på en række områder, og Sara Olsvig ser nu frem til at følge, hvordan politikerne vil arbejde videre med forfatningen.
- Dette arbejde kræver en nysgerrighed efter at afdække de mange mulige veje man kan gå, og finde frem til en stærk forfatning som passer til lige præcis vores samfund. Der er et potentiale for at udforme en epokegørende, moderne og progressiv forfatning. Den udfordring har kommissionen ikke været fuldt ud klædt på til at kunne løfte i denne omgang, siger Sara Olsvig.