Gå til hovedindhold

Se billeder: Peronard modtager filmprisen Innersuaq

Film.GL har uddelt årets filmpris og årets ærespris torsdag under et arrangement i Nuuk. Filmproducer Emile Hertling Peronard har modtaget prisen, mens æresprisen går til en veteran i branchen.

Filmproducer Emile Hertling Peronard har torsdag modtaget Film.GL’s årlige filmpris, Innersuaq under et arrangement.

Prisen uddeles til en filmskaber der gennem sit arbejde promoverer Grønland det seneste år.

LÆS OGSÅ: Grønlandsk produceret film til vigtig filmfestival

Emile Hertling Peronard har en del filmværk om og i Grønland bag sig.

- Emile Hertling Peronards arbejde med og for grønlandsk film har udmærket sig ved, at han i Polarama Greenland og med Anorak Film har været med til at kæmpe for grønlandske stemmer i internationale samproduktioner på allerhøjeste plan, lyder det blandt andet fra Film.gl om prisuddelingen.

Filmproduceren har været med til indspilninger af en Oscarnomineret kortfilm, Ivalu, der dog vendte hjem uden statuetten tidligere i år.

- Senest i film som Twice Colonized og Ivalu har Emile været med til at sørge for, at grønlandske stemmer bliver hørt, samt at vigtige emner, som berører alle i Grønland, bliver fortalt med respekt, lyder det.

LÆS OGSÅ: Efter Ivalu: Filmindustri kan give Grønland flere turister

Det er 10. gang, at Film.GL’s nationale filmpris uddeles.

Veteran modtager ærespris

I år har Film.GL valgt at uddele endnu en ærespris. Uddeling af æresprisen er sket en gang tidligere, hvor prisen gik til Alanis Obomsawin, der er filmproducer fra Canada. Æresprisen gik til hende i 2018.

I år har Peter Jensen modtaget Honorary Innersuaq 2023 under Film.GL’s arrangement. Han har igennem årtier beskæftiget sig med produktion af og om film i Grønland.

LÆS OGSÅ: Liv Aurora modtager Naalakkersuisuts kulturpris sammen med Peter Jensen

Han ejer virksomheden Inuk Media, og har blandt andet været med til at producere ”Selvstændighedens vej” sammen med en dansk filmproducer.

Peter Jensen har sammen med sin kone Liv Aurora Jensen også modtaget Naalakkersuisuts kulturpris på nationaldagen i år.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER